Hårde domme for voldtægt

Tre unge, der voldtog 11-årig pige i Odense, skal flere år i fængsel. Den ældste udvises for bestandig.

En 19-årig mand fra Thailand skal tre år i fængsel og herefter forlade Danmark for aldrig at vende tilbage, efter at han torsdag blev dømt i retten i Odense for voldtægt af sin 11-årige kusine. Hans to kammerater, der nu er 16 og 17 år, skal to år i fængsel.

Ifølge anklageskriftet var de tiltalt for voldtægt og anden kønslig omgang end samleje med pigen. Episoderne er foregået, mens den 19-årige skulle passe sin nevø og kusine i deres hjem i Odense.

Det første tilfælde var i foråret 2005, og fra efteråret 2006 til julen 2006 har de to jævnaldrende kammerater været med. Her er pigen også blevet truet, slået og har været lukket inde på sit værelse.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt