Hash- og amfetaminhandler i fængsel

En 25-årig mand fra Odense blev fredag idømt en straksdom på 10 måneders fængsel for salg og besiddelse af amfetamin og hash.

Den 25-årige blev anholdt torsdag i sin bopæl i Odense, hvor politiet fandt 67 gram amfetamin og 128 gram hash.

Under afhøring indrømmede han, at han tidligere har solgt 225 gram amfetamin.

Fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev idømt 10 måneders fængsel og sendt til afsoning med det samme.

Han modtog dommen, oplyser anklager Klaus Lauridsen, Fyns Politi. 

Oversigt

    Oversigt