H.C. Andersens Børnehospital får sansehave

Danske Planteskoler har valgt at donere en såkaldt sansehave, Grøn Plet, til H.C. Andersens Børnehospitalet på OUH.

Nu får H.C. Andersens Børnehospitalet på OUH sin egen sansehave. Haven skænkes af Danske Planteskoler og er blot én af de mange Grønne Pletter, som planteskoler breder ud i landet med det formål at forskønne omgivelserne og skabe et grønnere miljø. Det er håbet, at De Grønne Pletter samtidig både er til glæde og gavn for befolkningen.

Udstilles på Odense Blomsterfestival

Inden sansehaven etableres ved H.C. Andersens Børnehospital i Odense, kan man se den på Gråbrødre Plads til Odense Blomsterfestival i weekenden.

Tidligere har Danske Planteskoler skænket Grønne Pletter til blandt andet Hammel Neurocenter, Musicon i Roskilde og Sønderborg Strandpromenade.

Oversigt

    Oversigt