Hjælp en boligløs studerende

Studiestart er lig med boligmangel for mange studerende. Nu kan du leje et værelse ud, tjene en ekstra skilling og hjælpe en boligløs studerende.

Traditionen tro er der rift om studieboligerne, når studiestarten nærmer sig. Nu kan sitet airbnb.dk hjælpe studerende og folk med et ekstra værelse med at komme i kontakt med hinanden. I år er der allerede mere end 51.000 overnatninger, som er blevet reserveret gennem Airbnb.

- Vi kan se, at der er brug for flere udlejere i de store danske byer op til studiestart. Der er langt flere søgninger i områder som Odense og Aalborg end normalt. Derfor er det en god idé at for folk fra universitetsbyerne at overveje at leje et ekstra værelse ud fra september og et par måneder frem, siger Ole Ruch, der er chef for Airbnb i Danmark.

Airbnb er en social markedsplads for overnatningsmuligheder, hvor udlejere og lejere har mulighed for at blive enige om lejekontrakten under ordnede forhold. Airbnb.dk er nemlig bygget op, som et socialt medie, hvor man er afhængig af at få gode anmeldelser og at vurdere lejernes profiler.

- Vores system er netop så populært, fordi værten og gæsten kan se hinanden an i vores sociale netværk, hvor man skriver anmeldelser af hinanden. Samtidig holder vi på pengene og overfører 24-timer efter gæsten er checket ind, hvilket sikrer både lejer og udlejer, forklarer Ole Ruch.

Oversigt

    Oversigt