I det fynske folks tjeneste

Hjemmepasning: Forældre finder løsninger sammen, så de kan passe deres børn selv

Hvis man vælger at hjemmepasse sit barn, er der en række udfordringer og faldgruber. En stor gruppe hjemmepassere fra hele Fyn har delt deres erfaringer og byder ind med løsninger.

00:54

Ann Erichsen var sammen med sine to børn til et debat- og netværksmøde om hjemmepasning arrangeret af TV 2/Fyn.

Torsdag afholdt TV 2/ Fyn Event et debat- og netværksmøde om hjemmepasning. Det foregik i salen i Munkebjerg kirke, en kirke hvor der er legestue flere gange om ugen for blandt andet hjemmepassere. Men ikke kun gæster fra Odense dukkede op. Mødre og fædre fra Svendborg, Tommerup og Nyborg kom med småbørn i alle størrelser for at mødes med ligesindede.

Læs også Valdemar og Lizandra hjemmepasser: - Vi møder mange fordomme

Nogle var erfarne hjemmepassere, andre var på barsel og nysgerrige efter at vide mere om fordele og ulemper ved at vælge fuldtidsjob og institution fra og børnene til.

Det giver en enorm ro. Vi skal aldrig nå noget om morgenen.

Ann Erichsen, hjemmepasser.

Alle bød ind med bud på, hvilke udfordringer der kan være forbundet med at være hjemmepasser. Eksempelvis skepsis fra omgivelserne, økonomiske problemer og behovet for stimulerende fællesskaber for både barn og voksne.

Mette Carendi, der er cand.mag. i psykologi, holdt oplæg om livet som hjemmepasser. Hun har speciale i små børns tilknytning og følelsesmæssige udvikling og har i en årrække rådgivet fagpersoner og forældre, deriblandt hjemmepassere.

Se indslaget fra eventen her:

01:55 Luk video

Fordele ved at være hjemme

Stimuli, socialisering og økonomi kan være nogle af de emner, der er problematiske ved hjemmepasning, men til eventen forsøgte forældrene at tale om, hvorfor det giver mening at hjemmepasse.

- Det giver en enorm ro. Vi skal aldrig nå noget om morgenen. Min mand kan tage afsted i ro og mag, og jeg kan nå mange af de praktiske ting derhjemme sammen med børnene, siger Ann Erichsen, der hjemmepasser sine to børn.

- Vores store dreng har gået i vuggestue, så jeg har oplevet kontrasten. Min søn Sofus var utryg, når han blev afleveret. Det bremsede hans udvikling, og han pakkede sine følelsesmæssige reaktioner væk. Efter han kom hjem som to-årig - i dag er han fire - er han blevet mere følelsesmæssigt stærk og tør gå ud i verden, siger Ann Erichsen.

Ann Erichsen ligger også meget vægt på, at det er tiden, mens børnene er små, der er den vigtigste.

- Jeg vil gerne prioritere mine børn, mens de er helt små. De første tusind dage i et barns liv er de suverænt vigtigste, så jeg vil gerne bygge et fundament for mine børn i den her supervigtige periode, hvor de udvikler sig så hurtigt. Jeg har en tro på, at det vil have en god effekt for børnene på længere sigt, siger Kris Kristensen.

 

Socialisering og fællesskaber

En af de mest udbredte opfattelser som hjemmepasserne ved eventen møder fra omverdenen er, at deres børn ikke bliver socialiseret med andre børn.

Det er hjemmepasserne til eventen ikke enige i. De mødes på kryds og tværs med andre forældre og børn i forskellige sammenhænge for at sikre, at børnene lærer at være sammen med andre børn.

- Vi er ude og mødes med andre børn fire dage om ugen i legestue og legegrupper. Om eftermiddagen er der ofte legeaftaler med de børn, der er kommet hjem fra børnehave. Så jeg bekymrer mig helt ærligt ikke om socialisering. Vi ser jo mange børn hver uge. Og hvis vi en dag er trætte, så bliver vi bare hjemme, siger Ann Erichsen.

Jeg bekymrer mig helet ærligt ikke om socialisering. Vi ser jo mange børn hver uge.

Ann Erichsen, hjemmepasser.

Kris Kristensen, der også hjemmepasser, har nemt ved at finde fællesskaber til sig selv og børnene.

- Der er så mange tilbud om legegrupper. Og når man er sammen med sit barn hele dagen, så opstår der også spontant muligheder for at være social. Man møder andre mennesker ved kassebåndet og snakker. Vi har ikke travlt, så vi har mulighed for at gå ind i spontane fællesskaber, der pludseligt opstår. Vores dage er mere frie, end hvis vi arbejdede, siger hun.

- Vi kender også et andet par, som hjemmepasser. Dem ser vi fast, så der er der også et fællesskab for både børn og voksne, siger Kris Kristensen, der bor i Odense.

Hjemmepassere stimulerer deres børn

- Jeg synes, at det er overdrevet, at vi frygter, at børn ikke bliver stimuleret nok derhjemme. Intet lille barn har brug for så meget stimuli som en institution tilbyder. Medmindre du vælger at være hjemme og isolere dig helt fra andre, så behøver du ikke bekymre dig. Jeg ser jo, at hjemmepassere i høj grad søger lege-fælleskaber. Det har forældrene også selv brug for, ellers blive de skøre. Jeg har aldrig mødt nogen hjemmepassere, der afskærer sig selv fra andre. Så der bliver børnene stimuleret på en god måde, for det er de samme voksne, som de møder. Det er trygt for dem. Mette Carendi, cand.mag i psykologi.
 

Facebook fikser fællesskaber

Udfordringen med at finde stimulerende fællesskaber kan også imødegåes ved hjælp af Facebook. Margit Poulsen fra Tommerup lavede et opslag i gruppen "Hjemmebørn på Fyn" og her fandt hun Regitze Hedelund og tre andre mødre, som alle hjemmepasser to børn i samme alder. De fem familier har nu en fast legegruppe.

- Vi har fundet et rigtigt godt fællesskab, hvor vi er sammen flere gange om ugen, så det er rigtigt skønt, siger Margit Poulsen.

Regitze Hedegaard er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt med faste fællesskaber, når man er hjemmepasser.

- Dels er det vigtigt, at børnene ser andre børn i hverdagen og bliver socialiseret. Men også så man selv som forældre kan møde andre og få gode debatter. Ikke kun om børn, men om alt muligt.

Regitze Hedegaard og Margit Poulsen er opmærksomme på faldgruberne ved at være hjemmepasser:

Læs også Valdemar og Lizandra hjemmepasser: - Vi møder mange fordomme

- Man skal undgå at blive den praktiske gris derhjemme. Der skal være en ordentlig balance med ens partner.

Man skal også have en vekselvirkning mellem at være hjemme med børnene og nyde dem og så være ude og opleve noget andet. Gå til et møde og få lov til at koncentrere sig om noget, så man lader op, siger Margit Poulsen.

Også for Regitze Hedegaard er det vigtigt at have tid uden børn.

- I fritiden sørger jeg for at se mine veninder om aftenen og gå på café, når min mand er hjemme.

En fod i arbejdslivet

Hvordan kan man beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet som hjemmepasser? Det er en af de udfordringer, der kommer på bordet under debatten.

- Det er ikke enten eller. Man kan gå hjemme hos sine børn for en periode af kortere eller længere varighed. Det er ærgerligt, når det bliver sort/hvidt med debatten om hjemmepasning. Der er masser af forældre, som arbejder og som også prioriterer deres børns trivsel, siger Ann Erichsen.

- Jeg har valgt at gå hjemme ved vores børn, fordi det er det rigtige for os. Men man må som familie selv finde ud af, hvad der er det rigtige. Så der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, siger Ann Erichsen.

Ann er fysioterapeut, og har taget yderligere en uddannelse, mens hun gik hjemme.

Jeg kan tage nogle få vagter som sygeplejerske og holde mit håndelag ved lige og blive udfordret mentalt.

Regitze Hedegaard, hjemmepasser.

Regitze Hedegaard er sygeplejerske og har derfor mulighed for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

 - Jeg kan tage nogle få vagter og holde mit håndelag ved lige og blive udfordret mentalt. Jeg ved fra andre, at det ellers kan blive en udfordring at være helt uden for arbejdsmarkedet. De savner at være ude blandt kollegaer, siger Regitze Hedegaard.

Det er muligt at få tilskud til at være hjemmepasser. Men i så fald må man ikke have nogen indkomst. Derfor får Regitze Hedegaard heller ikke tilskud.

- Vi ville rigtigt gerne have et tilskud. Det ville hjælpe vores økonomi rigtig meget, hvis man kunne få det ved siden af. Så kunne jeg nøjes med at arbejde få gange om måneden, siger Regitze Hedegaard.

Økonomi og beskæftigelse kan være en faktor

- Jeg møder mange, som dels er bange for at kunne betale huslejen. Det handler ikke om, hvorvidt de kan komme på ferie, om de kan betale regningerne. Derudover er mange bange for, om de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet efter flere år som hjemmepasser. Det er svært at få deltidsjob uden erfaring, siger Mette Carendi, cand. mag. i psykologi.
 

Skepsis og stigmatisering.

På debatmødet fortæller flere om, at de skal forsvare deres valg for omverdenen. Det sværeste er, når det er deres nære familie og venner, der stiller spørgsmålstegn.

- Jeg møder det ikke så tit personligt, men mere i medierne. Der er den her kritik af, om det er nok for børnene at være hjemme. Kan den voksne udfordre sig selv nok, og hvad vil man med sin uddannelse? Kan man komme ind på arbejdsmarkedet igen?

Eller som Regitze Hedegaard har oplevet det: kollegaerne.

-  Da jeg sagde mit arbejde op, syntes mange af mine kollegaer, at det var et underligt valg. At hjemmepasning hørte fortiden til, og hvordan kunne vi få det til at køre rundt. Det satte de spørgsmålstegn ved. Jeg blev lamslået og ked af det, og gik fra afdelingen med en mærkelig fornemmelse i maven, siger Regitze Hedegaard.

Hun er dog håbefuld på hjemmepassernes vegne.

- Jeg tror, at hjemmepasning er en bølge, der er kommet for at blive. Jo mere vi snakker om det, jo mere vil det blive normalen og dermed accepteret. Så vil vi ikke møde de her udfordringer længere, siger hun.

Det jeg hører er, at det gør mest ondt, er når kritikken kommer fra de nærmeste. Der er også kritik på for eksempelvis facebook, men det er ikke det værste.

Mette Carendi, cand. mag. i psykologi.

 De bedste råd

De to garvede hjemmepassere har et par gode råd til kommende hjemmepassere:

- Hop ud i det. Det er helt klart det bedste valg for vores børn. Prøv det af og hav modet til at følge din mavefornemmelse. Mærk ordentligt efter, fremfor at følge normen, siger Regitze Hedegaard og Margit Poulsen.

Hjemmepasning som ideologi

Den største faldgrube er, at ideologien kan overtrumfe ens eget nervesystem. Hvis man føler, at man tilhører en lille niche - og det gør man som hjemmepasser - så kan man føle, at man skal være meget selvbeskyttende om sit valg. 
Men nogen bliver fanget i deres ideologi. De trives faktisk ikke med at være hjemmepasser, så jeg rådgiver også mange forældre til at forlade hjemmepasning og finde en anden vej til et godt familieliv, hvor der er den gode balance mellem arbejde og familieliv. Måske kan en bedsteforældre hjælpe, eller kan man komme på nedsat tid, siger Mette Carendi, cand. mag i psykologi.