Hus Forbi-sælger fik faldskærmsspring: Piece of cake

Lene Thorslund er Hus Forbi-sælger. Lørdag skal hun prøve kræfter med et tandemspring i faldskærm. Hun glæder sig for første gang i lang tid til at skulle noget.

Lene Thorslund er en af de faldskærmsspringere, der er i Beldringe for at deltage i et rekordforsøg i flest antal tandemspring på én weekend. Det er Faldskærmsklubben Center Jump fra Odense, som arrangerer det årlige rekordforsøg, der har kørt siden 2012.

Lene Thorslund fra København er på fremmed grund. Hun har en lang fortid som hjemløs, og hun er ikke vant til, at det er noget sjovt, der skal ske, når hun skal noget.

- Jeg kan mærke, at der er uro i min krop. Fordi kroppen ved ikke rigtig, hvad den skal lige nu. Overhovedet. Den kan bare mærke, at jeg er i alarmberedskab igen, siger hun og fortsætter:

- For en gangs skyld føles det rart, når man skal noget, hvor det plejer at være det modsatte. Det er mange år siden, jeg har skullet noget rart, smiler Lene Thorslund.

quote - Jeg tænker lidt, at når man har været igennem det offentlige, så er det her a piece of cake for at være helt ærlig. Klarer man en tur gennem jobcentret og kommunen, så kan man alt, det er jeg helt sikker på. Det er min overbevisning, og det er derfor jeg ikke tror, det er så slemt. Det overbeviser jeg mig selv om.

Lene Thorslund

Hjemløse skal også have muligheden
Faldskærmsklubben Center Jump skal forsøge at slå sin egen rekord for flest tandemspring på en weekend, der lige nu tæller 77 spring. Det er ikke gratis at kaste sig ud fra klubbens flyver, men for Lene Thorslund er det. Faldskærmsklubben Center Jump samarbejder med Hus Forbi, og de giver to spring til hjemløse, hvor Lene Thorslund er den ene. Og for hvert 20. spring doneres et spring mere til de hjemløse.

Uanset om man er hjemløs eller ej, så er det op i et fly, hvor man skal springe ud fra 4000 meters højde og svæve i frit fald i 50 sekunder, inden faldskærmen udløses.

Piece of cake
Lene Thorslunds krop kan godt mærke nervøsiteten, inden hun skal springe, men hun rationaliserer sig frem til, at hun har prøvet det, der er værre.

- Jeg tænker lidt, at når man har været igennem det offentlige, så er det her a piece of cake for at være helt ærlig. Klarer man en tur gennem jobcentret og kommunen, så kan man alt, det er jeg helt sikker på. Det er min overbevisning, og det er derfor, jeg ikke tror, det er så slemt. Det overbeviser jeg mig selv om.

Se med, hvordan det går, når vi sender en reportage fra Lene Thorslunds tandemspring klokken 19.30.

Hvis du vil deltage i rekordforsøget og dermed være med til at give flere hjemløse muligheden for det samme, kan du booke et spring her.

Oversigt

    Oversigt