Hver tredje medicinstuderende på SDU er fra udlandet

Hver tredje studerende på medicin i Odense er fra udlandet. Det viser en opgørelse fra Forskningsministeriet.

Hver tredje studerende på medicinkandidaten på SDU i Odense er fra udlandet. Til sammenligning er det i Aarhus kun hver tiende studerende, der er fra udlandet. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Der er ikke nødvendigvis et problem, så længe de færdiguddannede læger bliver i Danmark, siger SDU’s dekan for sundhedsvidenskab Ole Skøtt til Altinget.dk.

Hvis de blev, så ville du få nogle læger, som du ikke har betalt for, hvis man ser bort fra de sidste tre år af deres studie, siger Ole Skøtt.

Men det er alt for mange, mener forskningsordfører for Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han har rejst sagen over for forskningsminister Søren Pind.

Svaret fra Søren Pind viser, at hvor andelen af udenlandske studerende i Odense 34 procent, så er det i Aarhus seks procent, i Aalborg ni procent og København seks procent.

- Det er bemærkelsesværdigt, og jeg er ikke tilfreds med det, siger forskningsordfører for Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jens Henrik Thulesen Dahl vil nu grave videre i sagen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenlandske statsborgere på kandidatuddannelserne i medicin 2016: 

Oversigt

    Oversigt