Indbrudstyv jaget ud af beboer

Natten til lørdag opdagede en beboer, at der var nogen, der luskede rundt i huset.

Ved at afliste en rude havde en mand listet sig ind i et hus ved Åløkkehaven i Odense.

Manden havde nået at samle en bunke ting sammen, da beboeren opdagede tyven og råbte ham an.

- Han stikker af derfra, men om han når at få noget med, det ved jeg ikke, men der ligger en bunke, som han ikke får med, fortæller vagtchefen. 

- Men det er da rigtig træls, at der lusker én rundt, mens man sover.

Beboeren har kun kunne give et sparsomt signalement af tyven - nemlig at han var klædt i sort tøj. 

Oversigt

    Oversigt