Indsamling til Kyiv runder millionen: - Det gør mig ydmyg

Den knap to døgn gamle indsamling til indbyggerne i Ukraines hovedstad Kyiv er godt i gang. Donationerne vælter ind fra både firmaer og private.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den ikke en gang to døgn gamle fynske indsamling til fordel for indbyggerne i Kyiv rundede torsdag eftermiddag en million kroner.

Det fortæller Peter Zinck, projektansvarlig i Rotary i Odense.

- Det er helt vildt. Det gør mig ydmyg, det gør mig glad, siger en overvældet Peter Zinck.

Den ukrainske hovedstad er venskabsby med Odense, og indsamlingen er sat i gang af en række fynske virksomheder, organisationer, Rotary i Odense, Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.

Torsdag morgen kunne vi fortælle, at en række kendte virksomheder og fagbevægelsen havde doneret flere hundrede tusinde kroner.

Stor opbakning fra private

Klokken 15 torsdag eftermiddag havde indsamlingen nået intet mindre end 1.066.839 kroner - og det var ikke kun virksomheder, som havde puttet penge indsamlingsbøssen.

- I runde tal er godt 40 procent kommet fra private, fortæller Peter Zinck og tiltøjer:

- Det er i den grad et vidnesbyrd om, at vi forstår den forfærdelige situation i Ukraine. Og at vi gerne vil hjælpe.

Indsamlingen går direkte til de demokratisk valgte myndigheder i Kyiv for, at sikre så mange som muligt varmen.
Indsamlingen går direkte til de demokratisk valgte myndigheder i Kyiv for, at sikre så mange som muligt varmen.
Foto: Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix

De indsamlede penge skal være med til at sikre varmen for så mange af Kyivs knap 2,9 millioner indbyggere som muligt.

Pengene går således ubeskåret til blandt andet varmeapparater og generatorer. Og netop generatorer er noget som folk gerne vil donere. Og det tager Peter Zinck imod med glæde.

- Der er et koordineringsarbejde som skal i gang, men det har vi taget hul på, siger han og fortæller, at der arbejdes på et opsamlingssted og transport til Ukraine og videre til Kyiv.

- Men vi har prøvet det før, så det skal vi nok få løst, siger Peter Zinck.

Sådan støtter du

Indsamlingen begyndte onsdag morgen og torsdag er det ni måneder siden, at russiske tropper rykkede ind i Ukraine og startede den værste krig i Europa siden anden verdenskrig.

Samtidig er der torsdag præcis en måned til juleaften. Netop den dag ser mange mennesker verden over frem til, men for indbyggerne i den ukrainske hovedstad er juleaften også udsigten til en kold oplevelse.

I de seneste uger uger har infrastrukturen i Kyiv været under beskydning med russiske missiler og er skrivende stund så hårdt ramt, at den kommende vinter i det østeuropæiske land ikke kun truer julehyggen, men også befolkningen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
En boligblok og brændte biler i Vyshgorod i udkanten af Kyiv efter et angreb onsdag.
En boligblok og brændte biler i Vyshgorod i udkanten af Kyiv efter et angreb onsdag.
Foto: Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix

Oversigt

    Oversigt