Irma overvejer flere butikker på Fyn

Indenfor de næste par uger vil Irma offentliggøre, om de vil udvide deres succes på Fyn med flere Irma-butikker.

Det er en måned siden, at Irma åbnede forretninger på Fyn og i Jylland. Status efter den første måned er, at omsætningen har været 30 procent større end forventet.

- Vi var meget spændte på åbningerne - som var en milepæl i Irmas 121-årige historie. Men allerede på åbningsdagene kunne vi konstatere, at der blev taget godt imod det. De to åbninger var to af de største, vi nogensinde har oplevet i Irma, fortæller adm. direktør Alfred Josefsen i en pressemeddelelse.

De mange kunder betyder også, at Irma-forretningen i Magasin i Odense vil blive udstyret med en ekstra kasselinje.

Det er især Irmas egne varer og de økologiske varer, som kunderne går efter. Da Irma fra 5.-10- maj satte fokus på økologiske varer handlede odenseanere mere økologisk end både Århus og København.

Oversigt

    Oversigt