I det fynske folks tjeneste

Isabella fik en ny lever: - Spørgsmålet var, hvad der ville slå mig ihjel først

23-årige Isabella Thomsen modtog i 2019 en ny lever efter mange års sygdom. Uden det nye organ havde hun højst sandsynligt ikke levet i dag.

01:51

Isabella Thomsen fik en ny lever i december 2019. Hun stod kun på venteliste i ti dage. Video: Privat Fotograf: Lasse Beck Frost Redigering: Julie Lapp


23-årige Isabella Thomsen kører fingrene over det firkantede ar, der fylder det meste af hendes mave. Aftegningerne af de mange sting er der stadig, men det er falmet meget siden den 22. december 2019, hvor hun fik arret.

For lidt over et år siden var Isabella Thomsen på vej fra Odense til Jylland med sin store oppakning af gaver og baggage for at fejre jul med sin familie. Midt i det juleglade ferietog fik hun et opkald, hun aldrig vil glemme.

Vi har en lever til dig.

Den 22. december 2019 efter ti dage på venteliste til en ny lever gennemgik Isabella Thomsen den seks timer lange levertransplantion.

Man ved jo ikke, hvornår man skal herfra, så man kan lige så godt få taget stilling. Der er ikke nogen grund til at gå og vente på det

Isabella Thomsen, levertransplanteret

Et liv uden en ny lever var ikke en mulighed, og det var derfor afgørende for hende, at nogen havde sat et kryds i boksen, der gav lægerne lov til at donere organer ved det pludselige dødsfald, som er realiteten, når det kommer til organdonation. Og at det blev gjort i god tid, for senere fandt Isabella Thomsen ud af, at den lever, hun nu går rundt med, højst sandsynligt var donoret fra et ungt menneske.

Først er du levende, så dør du

I 2009, da Isabella Thomsen var 12 år gammel, fik hun konstateret en autoimmun tarmsygdom, der hedder colitis ulcerosa. En sygdom, der tre år efter viste på blodprøver at have påvirket leverfunktionen.

Læs også Skal mit hjerte med i jorden? Tre ud af fire unge fynboer er i tvivl om organdonation

Leveren bliver dårligere og dårligere, indtil hun i 2018 vågner med massive smerter og bliver kørt på hospitalet midt om natten. Hendes levertal, der kaldes ALAT, er alt for høje. ALAT er et enzym, der sidder i levercellerne, som siver ud i blodet, hvis levercellerne dør. Værdien skal helst ikke overstige 45, men den nat var Isabella Thomsens tal oversteget 1000.

Hun bliver indlagt på syghuset med et ordentligt skud morfin og ildrød hud, der tydeligt viser, at leveren ikke virker, som den skal. Hun ryger ind og ud af sygehuset og fyldes med binyrebarkhormon, der skal dæmpe sygdommen, men lige lidt hjælper det. 

Når leveren holder op med at virke, bliver huden meget rød. Det oplevede Isabella Thomsen. Foto: Privat

Leveren vokser og presser på alt i Isabella Thomsens krop, indtil hendes læger på OUH i september 2019 begynder at tale om at sende hende til Rigshospitalet efter en ny lever, for sygdommen kan ikke længere behandles medicinsk. 12. december bliver hun sat på venteliste, og så er der kun tilbage at håbe, at der snart kommer en lever til hende.

Hun har blodtype B rhesus positiv, og da den mest almindelige blodtype er A rhesus positiv, er der en større sandsynlighed for, at hun får leveren, hvis der er et match. 

Og Isabella Thomsen får en lever. Havde hun ikke det, var det ikke sikkert, at hun havde levet i dag.

- Den her sygdom, den har lidt sådan en kurve, hvor du er levende her, siger hun og lader sin hånd køre nedad i en kurve:

- Så går den ellers bare nedad, og så er du død hernede, forklarer hun ogs stopper hånden på bordet.

Sådan foregår en transplantation:

Kæd punkterne nedenunder sammen med illustrationen. Foto: Julie Lapp

 1. En person falder pludseligt om, eksempelvis med hjertestop 

 

 2. Personen bringes til et hospital, hvor behandlingen igangsættes. Vedkommende bliver koblet til respirator. 

 

3. Personen kan ikke behandles, og der er risiko for, at vedkommende dør af manglende ilt til hjernen - altså en hjerneskade. 

 

4. Lægen tjekker, om personen står i donorregistret, og pårørende kaldes til samtale om mulig organdonation. 

 

5. Personen erklæres hjernedød. I Danmark arbejder man med hjernedødskriteriet, og først når der ingen aktivitet er i hjernen, kan man lave transplantationen.  

 

6. Mens donoren ligger på en intensivafdeling, arbejder en koordinator fra et transplantationscenter på at finde de rette modtagere til organerne.   

 

7. Donorlæger for hvert organ fjerner organet, de skal bruge til en patient. Herefter syes personen pænt sammen og køres til kapellet. Familien vil ikke kunne se, at der er fjernet organer. Hornhinder bliver først transplanteret, efter familien har set afdøde for sidste gang.   

 

8. Patienter på venteliste til et organ bliver ringet op om et match. De transplanteres og skal derefter tage medicin, der gør, at immunforsvaret ikke bekæmper det nye organ og afstøder det.  

 

Var ikke klar

Efter opkaldet i toget bliver Isabella Thomsen og hendes mor sendt til Rigshospitalet, hvor hun skal vente på, om leveren godkendes til transplantation til hende. Et kort øjeblik gled håbet for, at leveren ikke ville passe til hende, forbi i bevidstheden. 

Læs også Bastian vil ikke vaccineres: Her får han svar fra corona-overlægen på OUH

- Jeg var slet ikke klar mentalt. Jeg ville egentlig gerne bare holde jul med min familie, husker Isabella Thomsen om ventetiden.

Men leveren er et perfekt match, klar til at fjerne Isabella Thomsen mange smerter fra den syge lever, der længe har krævet daglige middagslure og et stort vægttab.

Så var det bare spørgsmålet, hvad der havde taget livet af mig først

Isabella Thomsen, levertransplanteret

Hun gennemgår den store operation og tilbringer både jul og nytår på Rigshospitalet. Selvom særligt nytårsaften i sygesengen er hård for hende, går Isabella Thomsen ind i 2020 med mange flere år på kontoen. Noget der, kort efter viser sig, kunne have set helt anderledes ud, havde hun ikke fået den nye lever så hurtigt.

Kunne være død

Efter transplantationen bliver den dårlige lever undersøgt af patologer. I leveren viser der sig at være forstadier til kræft, der formentlig ville udvikle sig til kræft inden for et år. Havde kræftcellerne nået at udvikle sig, var Isabella Thomsen blevet fjernet fra ventelisten til et nyt organ og kunne ikke være blevet transplanteret.

Isabella var heldig hurtigt at få en ny lever. Mange venter over et år på ventelisten. Foto: Lasse Beck Frost

For mens man først bliver skrevet på ventelisten, når man er drastisk syg og står uden andre muligheder, tages man af listen igen, hvis man bliver for syg. 

- Så var det bare spørgsmålet, hvad der havde taget livet af mig først, siger Isabella Thomsen og forklarer, at langt de fleste venter over et år på en ny lever.

- Det var altså det helt rigtige tidspunkt, jeg blev transplanteret, nikker hun.

Vigtigt som ung

I dag er Isabella Thomsen ikke bare i live, hun kan også leve igen. Altså når ikke coronaen truer hendes immunforsvar, der holdes nede med medicin, for at hun ikke afstøder det transplanterede organ. Hun har genoptaget uddannelsen til sygeplejerske, som hun måtte sætte på pause op til operationen i 2019, og har netop afsluttet ti ugers praktik. 

Arret på maven er hun glad for i dag. Det minder hende om, hvor heldig hun har været, at et andet menneske havde besluttet sig for at være organdonor. En beslutning, hun fandt ud af, formentlig var taget af et menneske på hendes alder. 

Arret på Isabellas mave har udviklet sig meget i løbet af det seneste år. Foto: Privat

- Kirurgerne fortalte, at det var et helt fantastisk organ, jeg havde fået. Så det har nok været fra en yngre person, siger Isabella Thomsen.

Der foregår transplantationer med organer fra folk i alle aldre. Den ældste organdonor var intet mindre end 92 år. Men når man er ung, er man typisk indehaver af lidt friskere organer. Derfor har Isabella Thomsen en særlig appel.

- Man ved jo ikke, hvornår man skal herfra, så man kan lige så godt få taget stilling. Der er ikke nogen grund til at gå og vente på det, selvom de fleste donorer heldigvis er noget ældre.

Læs også Julie og Sebastian er i Indre Mission: - Sex er ikke vigtigt for os

Den første levertransplantation i Danmark blev udført på Rigshospitalet i 1990, 29 år før Isabella Thomsens operation, og derfor er det svært at sige, hvordan fremtidsudsigterne er for levertransplanterede. Men selvom Isabella Thomsens hverdag stadig er præget af lægebesøg og medicin, er  hun glad og nyder sit liv. 

- Jeg har jo en risiko for, at min sygdom kommer tilbage i den nye lever. Men jeg har vundet en masse år, og mit liv er meget bedre nu, end det var før, smiler Isabella Thomsen.

Skal mit hjerte med i jorden?

Isabella er med i Bemærks serie "Skal mit hjerte med i jorden?", hvor to unge fynboer prøver at tage stilling til, hvad der skal ske med deres organer, når de dør. 

 

Se seriens tre afsnit løbende på tv i uge 7 eller få den hele på én gang på Bemærks Youtubekanal.

10:05

Første afsnit i serien om unge og deres stillingtagen til organdonation. I afsnittet tager Silas en snak med sine venner om organdonation. Derudover besøger han og Emilie 23-årige Isabella, der selv har fået en lever for at overleve.

Luk video