IT-gigant: Noget stort er på vej

En stor IT-virksomhed er muligvis på vej til Odense. Tirsdag har politikerne i Odense i hvert fald banet vejen - og vedtaget en lokalplan, der omfatter et område på 500.000 kvadratmeter i den sydøstlige del af byen.

En gigant er på vej til Odense.

- Den mest sandsynlige er nok Amazon i dag.

Sådan lyder vurderingen fra Professesor Niels Bjørn Andersen fra Copehagen Business School, efter at politikerne i Odense tirsdag banede vejen for en mulig it-gigant.

På et åbent møde i By- og Kulturudvalget sagde politikerne ja til den lokalplan, der ligger for området i Tietgenbyen.

Lokalplanen omfatter et område på næsten 500.000 kvadratmeter - eller det der svarer til 62 fodboldbaner.

Den nye lokalplan, som har været i offentlig høring, giver mulighed for at bygge 23 meter i højden - altså godt en tredjedel af tårnet på Odense Domkirke.

Niels Bjørn Andersen mener, at internethandelsfirmaet Amazon er én oplagt mulighed, fordi Amazon har softwareudvikling, kundeservicecentre og forsendelser flere steder i Europa, men intet af det ligger i Norden. Derfor mener Niels Bjørn Andersen, at det ville være oplagt for Amazon at placere det nordiske hovedsæde i Odense.

Dog kunne den kinesiske it-gigant Alibaba også være en mulighed. Virksomheden er indtil videre ikke repræsenteret i Europa, men blev vurderet til 228 en halv milliard, da den blev børsnorteret i efteråret 2014.

Oversigt

    Oversigt