Jens Bastrup kører ned på motorvejen. Det er fredag formiddag, og lige nu er der ikke særlig meget trafik.
Men når han hver dag kører til arbejde om morgenen og fra arbejde om eftermiddagen, ser motorvejen syd om Odense helt anderledes ud.
- Når jeg kører hjem fra arbejde, så kører man altid kofanger ved kofanger. Og så ligger jeg og kører 40-50 kilometer i timen på den strækning her, fortæller Jens Bastrup.
I september sidste år besluttede Folketinget, at strækningen mellem Nr. Aaby og Blommenslyst skal udvides med et tredje spor. Pengene finder de fra Storebæltsbroens takster. Men fra Blommenslyst og hele vejen syd om Odense, er der ikke financieret noget nyt spor.
På den 13 kilometer lange strækning oplever Jens Balstrup så tæt trafik i myldretiden, at han tit risikerer at komme for sent og må finde omveje uden om motorvejen, hvis han vil være sikker på at nå en aftale i sit job som administrerende direktør for entreprenørvirksomheden Hans Jørgensen & Søn.
Den allerførste dag, jeg havde på jobbet, som jeg sidder i nu, der kom jeg simpelthen tre kvarter for sent, fordi der var uheld. Det var pinligt
- Den allerførste dag, jeg havde på jobbet, som jeg sidder i nu, der kom jeg simpelthen tre kvarter for sent, fordi der var uheld. Det var pinligt, men det kunne jeg jo ikke gøre noget ved, fortæller han.
Mere trafik i fremtiden
Allerede tilbage i 2009 lavede vejdirektoratet en grundig undersøgelse, en såkaldt VVM-redegørelse, for at finde ud af alt det, man skal have styr på for at udvide motorvejen mellem Blommenslyst og afkørslen til Svendborgmotorvejen.
I januar 2014 trådte en anlægslov i kraft, der gør udvidelsen mulig. Men pengene mangler, og derfor ved Jens Balstrup og de tusindvis af andre trafikanter på motorvejen ikke, hvornår sporet kommer.
Ifølge formanden for Ingeniørforeningen på Fyn, Per Diget, haster det med at få sat penge af til udvidelsen på grund af den trafikudvikling, der følger med Nyt OUH og en billigere brotakst over storebælt.
- Prognoserne siger, at i 2020 begynder det at mokke fuldstændig til omkring Odense. Det skal vi have fundet en løsning på, og det tredje spor er nok løsningen. Hellere komme igang nu i stedet for at vente til 2025 eller 2030, for så er der nok fuld af utilfredse mennesker hen over det fynske land, siger han.
Ny afkørsel og intet nødspor
I Vejdirektoratets VVM-redegørelse kan man læse, at udvidelsen vil tage 4-5 år.
I den oprindelige redegørelse er afkørslerne 50, 51 og 52 nævnt som de helt store udfordringer ved en udvidelse. Men de sidste par år er afkørsel 52 SV og afkørsel 50 SØ allerede lavet om.
Derfor vil en udvidelse betyde, at kun afkørsel 51 S - den store rundkørsel i Dalum - skal laves fuldstændig om. Faktisk skal den fjernes helt og byges op på ny.
- Hvis vi skal bygge den om samtidig med, at vi bygger motorvejen om, så får vi virkelig en trafikprop i det område, forudser Per Diget.
Vejdirektoratets seneste vurdering af en pris lyder på 1,5 milliarder kroner. Det inkluderer både en udvidelse med de tre spor, en ombygning af afkørsel 51 og støjdæmpende foranstaltninger.
Det har stor betydning for prisen, at man efter planen vil beholde alle motorvejsbroerne. Med den anbefalede plan er der lige præcis plads til tre spor i hver retning, men under broerne er der ikke plads til nødspor. Det skal efter planen ophøre, hver gang der kommer en bro, for så at fortsætte efter broen.
Men i sidste ende er det en politisk beslutning, hvis - eller når - motorvejsudvidelsen bliver finaniseret.
Håber på nemmere hverdag
Selvom en udbygning af motorvejen ville betyde, at Jens Bastrups daglige rute til og fra arbejde ville være under vejarbjede i tre år, så vil han stadig gerne have en udvidelse.
- Det er helt sikkert det værd. Resultatet opvejer så rigeligt de gener, der er i anlægsperioden, så det står jeg meget gerne model til. I min optik, så er det bare jo før jo bedre, at man kommer igang med den udvidelse, siger han.
Den opfattelse dele Ingeniørforeningen.
- Vi er nødt til at lave en stuktur, som gør at folk i Odense kan bo her og flytte sig til trekantsomårdet for at arbejde, eller vi kan få folk fra Syddanmark til at arbejde i Odense. Folk ønsker jo ikke at arbejde et sted, hvis ikke de kan komme hen til stedet. Så vi er nødt til at gøre det her, hvis vi skal bevare vores væksttanker, vores erhvervsliv, men også vores velfærdsstruktur, siger Per Diget.
Se hele indslaget, der blev sendt på TV 2/Fyn den 30. januar