Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.