Kærestevold endte i trafikulykke

[size=2]Retten i Odense løslod lørdag en ung mand, som sammen med sin kammerat havde kørt ind i en bil med hans gravide kæreste. Påkørslen skete efter et husspektakel. [/size]

Dommeren valgte lørdag at løslade en ung mand, som var sigtet
for brud på våbenloven, spirituskørsel samt for at udsætte andre
for fare. Med kammeraten ved sin side havde manden tidligt
lørdag morgen flere gange kørt sin bil ind i en anden bil, hvor
blandt andet kammeratens gravide kæreste sad.
Bilen med de unge kvinder væltede over i et buskads, og den
ene af dem brækkede en arm. Imens stak de to mandlige kammerater
af for at gemme ulykkesbilen.
Men politiet i Odense fandt de to mænd kort efter. Og
chaufføren blev fremstillet i grundlovsforhør, men altså senere
løsladt igen. En kendelse, som straks blev kæret til
landsretten, oplyser vagthavende ved Odense Politi.
Forud for bilulykken fandt et husspektakel sted mellem det
nyligt gravide par. Ifølge politiet fik kvinden tæsk af sin
kæreste hjemme på hans bopæl på Stationsvej i Odense.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt