Kampen mod isen er opgivet

Saltningen af den fynske motorvej har overhovedet ikke haft nogen effekt og politiet opretholder derfor spærringen på motorvejen indtil videre.

De inderste spor på den fynske motorvej mellem afkørsel 50 og 52 blev lukket tirsdag aften efter et par uheld. En saltning onsdag eftermiddag har overhovedet ikke haft nogen effekt.

- Vejdirektoratet har saltet hele onsdag eftermiddag, men salten bider slet ikke på isen, og der er stadig megaglat, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Spærringen af de inderste spor betyder kilometer lange bilkøer i begge retninger, og ved flere tilkørsler er der kaos, da mange bilister forsøger at vende om, når de ser de lange køer.

- Vi er klar over at spærringen giver gener, men det er alt for farligt at genåbne de inderste spor nu, siger vagtchefen.

Fyns Politi advarer samtidig om at hele motorvejen er isglat, men det er kun ved Odense, at de indereste spor er spærret.

- Lige nu er der meget lange køer, og vi har melding om bilerne i vestgående retning holder i kø helt ud til Nyborg. Der er meldinger om at nogle bilister forlader deres biler på grund af de lange køer, og det vil vi gerne advarer kraftigt imod. Man skal blive i sin bil og væbne sig med tålmodighed eller går det for alvor galt, siger vagtchefen.

Oversigt

    Oversigt