- Hold kæft!
Gråden bliver mere intens, for hvert slag der rammer hende.
- Hold kæft! Du skal kraftederme ikke vække naboerne!, vrisser Lars, mens han løfter hånden for at give hende et slag mere. Den anden hånd holder hende for munden, så skrigene bliver dæmpet.
Jeg tror, at der er mange der hører de her historier, men jeg tror ikke, at man forstår det følelsesmæssigt.
Helle bliver stille i et øjeblik for at trække vejret, og statsministerens genkendelige røst trænger gennem den korte stilhed. Mette Frederiksen er ved lukke landet ned.
Sådan starter kortfilmen Bonaparte, der er instrueret af Jesper Quistgaard med et odenseansk skuespillerpar i hovedrollerne. Kortfilmen handler om, hvordan hjemsendelse og fyring på grund af coronaudbruddet kan ende i et mareridt, hvis man er udsat for vold i hjemmet.
- Vi har alle sammen sagt til os selv, at vi skal være i karantæne og blive hjemme. Men hvad så med dem, der bor med en voldsmand?, spørger instruktøren.
Aktuelt tema
I ugen efter Danmark lukkede ned den 11. marts, blev antallet af henvendelser til landets krisecentre fordoblet. Mange danskere blev pludseligt lukket inde med deres voldsudøvere, og netop det skal portrætteres i den nye kortfilm, der er optaget i Odense.
I kortfilmen møder vi parret Helle og Lars, hvis forhold er blevet sat på spidsen. Helle arbejder hjemme, mens Lars mister sit job, og derfor er de to tvunget til at bruge alle døgnets timer sammen. Den udsigt, kan Helle ikke holde ud, så hun sikrer sig en plads på et krisecenter.
Helle rejser sig fra sengen, og lister ud af soveværelset. Lars vågner ikke.
Hun finder en sort rejsetaske, og begynder at kaste ting i. Hun tager fat om remmene, ænser ikke at lyne tasken, inden hun river den ned fra bordet på badeværelset. Ud i gangen. På med hættetrøjen. Tasken over skulderen. Hendes hånd trykker dørhåndtaget ned, så døren går op.
Men ikke mere end et par centimeter.
- Hvor fanden tror du, at du skal hen?
- Slip mig!
God historie
Da Jesper Quistgaard fik stillet opgaven, takkede han i første omgang nej. Han synes ikke, at han havde en historie, han ville fortælle. Men så fik han en idé.
- Jeg tror, at der er mange der hører de her historier om, at krisecentrene har dobbelt henvendelser, men jeg tror ikke, at man forstår det følelsesmæssigt, forklarer han.
Men forståelse er ikke det eneste, instruktøren håber på at opnå med filmen.
- Ideelt set, så sidder der nogle kvinder eller mænd derude, der ser den her film og kan identificere sig med problematikken og karakteren. Så kunne det være, at det inspirerede dem til selv at gøre op med deres dårlige forhold, siger han.
Film med coronahensyn
Kortfilmen er en del af et projekt, hvor 12 instruktører fra hele landet har udfordret hinanden til at lave en kortfilm under coronaudbruddet.
Projektet hedder Karantænefilmene, og indeholder to benspænd. Det ene er, at de forskellige instruktører kun har to uger til at lave filmen samtidigt med, at de skal overholde alle myndighedernes karantæneregler.
Det er dog ikke en nem opgave at optage film med coronarestriktioner. Det opdagede Jesper Quistgaard.
- Da jeg fik idéen til at lave den her film, så tænkte jeg, det kan jo ikke lade sig gøre, medmindre at man caster et rigtigt ægtepar, som også er skuespillere. Så tænkte jeg: Hvad er chancen for det?, siger han.
Men det lykkedes. Hovedrollerne gik til skuespillerparret Louise Davidsen og Anders Gjellerup Koch, der arbejder ved Odense Teater, som lukkede kamerafolkene ind i deres private hjem. På den måde, kunne produktionen overholde restriktionerne, og lave en kortfilm på rekordtid. En kortfilm, Jesper Quistgaard har lært meget af, og som han forventer, kan blive til en spillefilm.
- Hvis vi ikke er gået konkurs om tre måneder, så vil jeg faktisk sige, at corona har været en god ting for mig. Jeg har lært rigtigt meget, og jeg har udviklet mig enormt meget, afslutter instruktøren.
Se hele filmen på 12 minutter her: