Kloakarbejde spærrer to veje i Odense i over en måned

Odensevej og Stationsvej i Hjallese spærres frem til 26. august, oplyser Odense Kommune. 

Der udføres kloakarbejde på Odensevej og Stationsvej i det sydlige Odense fra fredag og mere end fem uger frem. 

I den forbindelse spærres vejen for gennemkørsel, oplyser Odense Kommune.

Spærringen sker fra Odensevej 28 til krydset ved Stationsvej samt fra selve krydset ved de to veje og hen til Stationsvej 8.

Vejarbejdet foregår lige ved siden af Carl Nielsen Kollegiet. 

Spærringen gælder for bilister, mens cyklister skal af cyklen og trække forbi arbejdsstedet.

Spærringen gælder til og med 26. august.

 
 

Oversigt

    Oversigt