I det fynske folks tjeneste

Kold College tilbyder efteruddannelse til fag der mangler

Mange fag indenfor levnedsmiddelbranchen, mejeri og grønne erhverv har længe kigget forgæves efter efteruddannelseskurser. Nu åbner et Kold College op.

Kold College i Odense laver ny efteruddannelse for mejeri- og levnedsmiddelbranchen samt grønne erhverv.

Kold College i Odense slår dørene op for kursus- og efteruddannelsesvirksomhed målrettet folk inden for levnedsmiddel, mejeri og grønne erhverv. Her har muligheden for faglig opkvalificering længe været en mangelvare. 
 
Arbejder man som anlægsgartner, tjener, bager eller mejerist, så har man i mange år skullet kigge langt efter kurser og efteruddannelsestilbud, der kan give fagligheden et løft.
 
Men nu åbner Kold College i Odense et helt nyt kursuscenter, der henvender sig til ledere og medarbejdere inden for levnedsmiddel, mejeri og de grønne erhverv.
 
- Der findes masser af generelle kursustilbud derude, som eksempelvis handler om Lean, ledelse og arbejdsmiljø. Det nye er, at vi laver kurser, som er nøje målrettet den enkelte branche. Vi ved, at behovet er der, siger Hans Skjerning, direktør, Kold College.