Koldkrigsbunker er solgt

En godt 500 kvadratmeter stor bunker fra den kolde krig er solgt. Det sker ikke hver dag, men det er heller ikke alt, man kan eller må bruge bunkeren til.

Det er ikke hver dag, ejendomsmæglere sælger atomsikre bunkere fra den kolde krig. Men den opgave fik Mogens Rasmussen for fire måneder siden.

- Det er meget usædvanligt. Vi har aldrig solgt noget, der bare mindede om det, siger Mogens Rasmussen, der er ehendomsmægler hos Nybolig Erhverv i Odense.

Ideer til hvad bunkerens kunne bruges til var der mange af, fra natklub, restarurant eller hotel. Men med bunkeren følge en lang række begrænsninger.

- I bund og grund må den kun bruges til opbevaring, og der må kun foregå en minimal trafik i området derude, siger Mogens Rasmussen.

Det er bunkeren på 527 kvadratmeter midt i Hunderupskoven i Odense det handler om.

Den er bygget i 1954 som kommandocentral for civilforsvaret under den kolde krig, men i de sidste 10 år har den stået ubrugt og tom.

Og nu vil beredskabsstyrelsen af med den. Og efter fire måneders salgsproces med et utal af henvendelser, rundvisninger og to udbudsrunder er den nye ejer nu fundet. Et it-firma fra Ejby.

- Jeg sad en dag oppe på kontoret og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle finde på at lave. Så jeg surfede lidt rundt på nettet, og pludselig dukkede bunkeren op på TV 2/FYNs hjemmeside, siger Thomas Nielsen, der er IT-konsulent og medejer af IT-Hotellet i Ejby.

Og nu hvor handlen er i hus kan det fejres.

Lys og strøm mangler

- Det første der skal ske, er, at vi skal have noget lys på den dernede. Vi skal have noget strøm ind. Vi har ikke set andet end med lommelygter indtil videre. Så det bliver spændende at se, hvad der egentlig gemmer sig dernede, siger Jesper Wilhelmsen, der også er IT-konsulent og medejer af IT-Hotellet.

Til sidst var det It-folkene, der bød højest - 333.333 kroner for hele molevitten.

- Delig rundt beløb en masse tretaller. Men når man er i en budrunde, så må man jo ty til det, man synes kunne lyde mest fornuftigt, siger Jesper Wilhelmsen.

Så i fremtidenn når alt er gjort klar til brug, kommer Fyns nok sikreste bygning til at rumme data-servere.

- Jeg har jo altid ønsket mig en bunker, og så tænkte jeg, kan vi bruge den til noget fornuftigt og ja, det kan vi, siger Thomas Nielsen.

Oversigt

    Oversigt