Kommune mødes med vrede lærere

Mandag eftermiddag sidder Odense Kommune og Odense Lærerforening i forhandlinger om de varslede massefyringer i skolevæsenet i Odense.

Fredag den 13. januar gik kommunen og lærerne fra hinanden i dyb uenighed. Ifølge Odense Lærerforening afviste kommunen alle ønsker fra medarbejdersiden.

Lærerforeningen har herefter valgt at indklage kommunen til hovedudvalget i Odense Kommune.

Mandag eftermiddag mødes de to parter så igen. Her vil lærerforeningen komme med sit bud på, hvordan man kan spare uden at fyre.

Blandt andet mener Odense Lærerforening, at man kan spare ved naturlig afgang - altså lærere der går på pension eller efterløn.

Oversigt

    Oversigt