Kommune politianmelder spil

Lederen af Vollsmose-sekretariatet politianmelder Den Danske Forening for et brætspil kaldet "Voldsmosespillet"

Et brætspil kaldet "Voldsmosespillet" fra Den Danske Forening bliver nu en sag for politiet. I dag vil lederen af Odense Kommunes Vollsmosesekretariat, Kay Jokil, anmelde foreningen til politiet for spillet, som han kalder usmageligt og rystende.

Spillet beskriver en tur i bydelen som præget af vold, overfald og islamiske ekstremister.

- Jurister har fortalt mig, at det er usikkert om foreningen kan dømmes, men jeg mener, denne sag er så alvorlig, at den bør prøves ved en domstol. Derfor vil jeg politianmelde foreningen bag spillet. Det bidrager til at cementere det helt uretmæssige ry, Vollsmose har fået, og det er rystende, siger Kay Jokil.

Over for Kristeligt Dagblad beskriver Harry Vinter, der er formand for Den Danske Forening, brætspillet som "en blanding af underholdning og alvor".

Oversigt

    Oversigt