Konservative vil have Carlslund genopbygget

[size=2]Restaurant Carlslund i Odense, der brændte i lørdags, skal for hver en pris genopføres. Det mener de Konservative i Odense. [/size]

Partiet mener, at Carslund, der var ejet af kommunen, er en så væsentlig del af byens historie, at kommunen skal betale for genopførslen af restauranten. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Lars Havelund, der er det konservative medlem af By- og Kulturudvalget, siger, at en pris på for eksempel tre til fire millioner kroner ikke skræmmer. Samme holdning har Enhedslisten luftet.

Bygningen er forsikret mod brand, og derfor skal kommunen ikke betale et fuldt beløb for en genopførsel.

Oversigt

    Oversigt