Konservative vil have flere ledige i nyttejobs

Vask af kommunale biler, oprydning på strande eller gåture med ældre borgere.

Det er bare nogle af de nyttejob-opgaver, som Konservative i Odense foreslår, at flere ledige odenseanere skal sættes til at lave. 

- Det er unyttigt at gå hjemme og være på passiv forsørgelse, siger rådmand Søren Windell (K) og fortsætter:

- Jeg synes ikke, at det er fair over for dem, der betaler regningen og skal gå på arbejde hver dag, men heller ikke bare at parkere mennesker på en passiv indkomst og så gå og vente på, at de bliver folkepensionister, siger rådmand Søren Windell (K). 

Integration på arbejdsmarkedet

Over 7.000 personer i Odense er på kontanthjælp. Af dem har over 600, ifølge Søren Windell, været på kontanthjælp i over ti år. 

Skylder I dem ikke at få et rigtigt arbejde i stedet for at sætte dem til nyttejob?

- De er så langt væk fra arbejdsmarkedet nogle af dem, vi taler om, så det her kan være vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Det her skal hele tiden have en målrettet indsats på at gøre dem arbejdsmarkedsparate.  Når vi kigger på tallene, er over halvdelen af dem ikke vestlige indvandrere. Den bedste integration den foregår på arbejdsmarkedet, siger Søren Windell. 

Nyttejob er karakteriseret ved at være ekstraordinære opgaver, som ikke erstatter ordinært arbejde, altså opgaver, som ellers normalt ikke ville blive løst.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får lavet en indsats. Vi ligger overrepræsentert på  ikke-vestlige indvandrere i forhold til Aalborg, der ligger næsten fire gange så højt. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for skatteyderne eller overfor de ledige, siger Søren Windell.

Skepsis hos ansvarlig rådmand

Konservative har bedt om at få forslaget på dagsorden til byrådsmødet på onsdag. Men allerede inden forslaget er blevet debatteret i byrådssalen,  stiller beskæftigelses- og socialrådmand, Brian Dybro (SF), sig skeptisk overfor forslaget.

- Vi har lige vedtaget en ny beskæftigelsespolitik. Også med konservative stemmer, og der siger vi meget klart, at mennesket skal komme før systemet og mødes af et individuelt tilbud. I samme politik siger vi også, at de midler og redskaber, som vi ved virker,  er jobrettede samtaler, snusepraktikker, opkvalificering og løntilskud. Det ved vi virker. Jeg foretrækker, at vi holder snuden i det spor i stedet for, at vi begynder at begive os ud på af en populitisk vej, siger Brian Dybro om det konservative forslag.

Selvom der over 7000 personer på kontanthjælp i Odense, så er det ifølge Brian Dybro kun en meget lille del af dem, hvor det vil være den bedste løsning at give dem et nyttejob.

- Nyttejob kan være godt for nogle ledige, og derfor bliver det brugt i et vist omfang. Det er for eksemple dem, der er åbenlyst uddannelsesparate. Unge der kommer lige fra gymnasiet. De skal ud og finde sig et fritidsjob i stedet for at blive en del af vores citykorps. Men for alle andre ledige, så skal de have en hjælp, der bringer dem ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, siger Brian Dybro.

50 nyttejobs i Odense

På nuværende tidspunkt har Odense Kommune 50 nyttejobs, som indgår i det som Odense Kommune kalder  Odense Citykorps. Odense Citykorps tager sig opgaver, der er en ekstra hjælp i forhold til at varetage opgaver i bymidten, parker og naturområder. 

Det er langt fra uden omkostninger at få etableret nyttejobs. Beskæftigelses og socialforvaltningen har tidligere regnet på det, og ifølge Brian Dybro, koster det omkring 20 millioner kroner at etablere 1000 nyttejobs. 

-  Det er dyrt, og de penge kan vi bruge mere fornuftigt til noget af det, der virker. Min pointe er, at de mennesker, vi møder, kommer ind og har brug for hjælp. De skal mødes af et system, som sætter mennesket før systemet. De skal have lagt en individuel plan. Det kan ikke nytte noget at sætte penge af til nyttejob, når vi burde bruge pengene på at opkvalificere dem i stedet, siger Brian Dybro. 

Forslaget om at flere ledige skal i nyttejobs bliver behandlet på byrådsmødet på onsdag den 3. februar.