Kræftsyg politiker retter skarp kritik mod "fucked up" system

Hvis kræftsyge Maria Brumvig (S) vil være sikker på at få den potentielt livsforlængende behandling, skal hun selv betale.

Opdatering
Artiklen er opdateret med svar fra Medicinrådet. Derudover er det tydeliggjort, at behandlingen endnu ikke er godkendt til brug mod kræftformen HER2-ultralow, som Maria Brumvig har. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, kigger på det netop nu, og der er forsøgsstudier i gang i USA.


Det 44-årige byrådsmedlem i Odense Maria Brumvig (S) ønsker sig brændende en behandling mod den uhelbredelige brystkræft, som truer hende på livet.

- Jeg ved godt, at mulighederne er ved at være udtømte. Men jeg har ikke nogen plan om at lægge mig ned og dø om et år, to år eller et halvt. Jeg vil holdes i livsforlængende behandling så længe som muligt, så jeg kan behandles.

Problemet er bare, at intet har virket, efter kræften har spredt sig. Og behandlingen Enhertu, som onkologen anbefaler, bliver ikke givet til hendes kræftform.

- Jeg synes, det er grotesk. Det er mit liv, det handler om, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Andre kræftsyge, som eksempelvis journalist Ditte Giese, har set sig nødsaget til at betale op mod en million kroner på privathospitaler og i udlandet for at få samme behandling, som Maria Brumvig ønsker, mens de har ventet på medicinens godkendelse til deres kræftformer. Men det mener Maria Brumvig ikke er godt nok - hverken for hende eller andre i lignende situationer.

- Jeg synes, vi har et fucked up system nogle gange. Jeg er mor, kone, patient, borger. Selvfølgelig også politiker, men jeg kan ikke forsvare det her, uanset om jeg er politiker eller ej.

Godkendt i USA til nogle kræftformer

Behandlingen Enhertu blev godkendt til brug i USA i 2019 mod visse brystkræftformer. Sidenhen er brugen blevet udvidet til flere former for brystkræft og i flere lande.

I Danmark blev behandlingen første gang godkendt til én kræfttype i 2023 og endnu en i april 2024. Det gælder dog ikke den kræftform, som Maria Brumvig har, da Det Europæiske Lægemiddelagentur først dette efterår vurderer behandlingsformen mod kræfttypen HER2-ultralow. Forskning peger ellers på, at medicinen også kan have gavnlig effekt på den type kræft.

- Det er fint, vi har et medicinråd, for vi skal ikke have al muligt kvaksalveri. Men når man har et præparat, som vil virke, men man synes, det er for dyrt, eller at der ikke nok evidens trods gode resultater, forstår jeg ikke, at man ikke bare kan give det til folk, mener Maria Brumvig.

Medicinrådet

Afventer EU-godkendelse

Men der er flere nuancer end som så, mener Medicinrådet. De forklarer, at de har anbefalet Enhertu til de to brystkræftformer, som lægemidlet er sikkerhedsgodkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at behandle. 

- Til den ene type anbefalede Medicinrådet Enhertu hurtigt. Til den anden tog det nogen tid, blandt andet fordi virksomheden i første omgang havde sat en meget høj pris, for at vi kunne få adgang til lægemidlet i Danmark, og virksomhedens evidens for effekten af behandlingen var begrænset. Desuden vurderede Medicinrådets fagudvalg vedr. brystkræft i den periode mange lægemidler. Efter at virksomheden satte prisen ned, anbefalede Medicinrådet det som standardbehandling også til denne patientgruppe, siger Medicinrådets formand Jørgen Schøler Kristensen.

Medicinrådet påpeger også, at Enhertu endnu ikke er sikkerhedsgodkendt i hverken USA eller EU til behandling af brystkræfttypen HER2-ultralow, som Maria Brumvig har. En godkendelse i EU er en forudsætning for, at Medicinrådet overhovedet kan vurdere det og eventuelt anbefale det som standardbehandling.

- Vi ved endnu ikke, om og hvornår vi får en ansøgning fra virksomheden, hvis lægemidlet bliver godkendt til behandling af denne type brystkræft i EU, siger Medicinrådets formand Jørgen Schøler Kristensen.

Tidligere fremgik det af billedteksten, at onkologen havde søgt om dispensation til at få behandlingen. Onkologen har før søgt dispensation, men ikke i denne sag. Maria Brumvig har derfor oprettet en indsamling.
Tidligere fremgik det af billedteksten, at onkologen havde søgt om dispensation til at få behandlingen. Onkologen har før søgt dispensation, men ikke i denne sag. Maria Brumvig har derfor oprettet en indsamling.
Foto: Skærmbillede

Hvis lægefaglige vurderer, at vi ikke skal give det (medicinen til den konkrete kræftform, red.) i Danmark. Kan der så ikke være en grund til det?

- Jeg synes generelt, at vi i Danmark er meget langsomme og meget forsigtige. Langt langsommere end andre lande om at godkende medicin. Vi går alt for meget med livrem og seler, siger Maria Brumvig og fortsætter:

- Jeg er død, hvis jeg ikke får den her behandling. Det kan godt være, at det måske kun virker på 80 procent, men den risiko er jeg villig til at tage. For alt andet, jeg har fået, har jo ikke virket.

Oversigt

    Oversigt