Krænker på spil i Fruens Bøge

En kvindelig beboer på Fruens Bøge Allé i Odense så torsdag aften en mand stå og onanere på hendes terrasse i haven. Politiet søger vidner.

Kvinden så manden ved 21.40-tiden torsdag aften.

Hun beskriver manden således:

  • skandinavisk af udseende
  • 175 - 180 cm. høj
  • almindelig til tynd af bygning uden dog at være ranglet
  • blå øjne
  • lyse øjenbryn
  • Iført løst siddende, mørk jakke eller joggingtrøje
  • hætte eller hue på hovedet
  • mørkt tørklæde dækkede hans underansigt
  • mørke arbejdsbenklæder med stropper til værktøj
  • hvide kondisko af ældre model

Hvis nogen har set ham eller har kendskab til ham, hører Fyns Politi gerne fra vedkommende på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt