Krisehjælp til Vollsmoseskoler

De fire Vollsmose skoler er klædt på til første skoledag i morgen, hvor også børnene, der har oplevet bomberne i Libanon begynder.

Vær på vagt

Lærere fra Vollsmose skolerne har fået undervisning i, hvordan de opdager og takler børnenes krigstraumer.

Lærerne har af en krisepsykolog lært, hvordan de skal holde øje med, om børnene virker indadvendte, aggressive eller deprimerede.

- Små børn kan have svært ved at forklare, hvordan de har det, mens de store bedre kan sætte ord på, hvis de har mareridt eller er kede af det. Man skal huske på, at traumaerne måske først kommer frem senere, siger inspektøren for Humlehaveskolen, Olav Nielsen.

Oversigt

    Oversigt