I det fynske folks tjeneste

Kritik af bevaringspolitik: - Urimeligt at husejere skal risikere konkurs

Det skal ikke udelukkende være den enkelte husejers ansvar at betale for vedligeholdelsen af bevaringsværdige bygninger, mener kulturarvschef. Opret en pulje, mener han.

- Der burde være en pulje, man som ejer af et bevaringsværdigt hus kan søge, så man kan få en økonomisk håndsrækning til at vedligeholde sit hus med, mener Jens Toftgaard, kulturarvschef hos Odens Bys Museer. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Det er ikke rimeligt, at ejere af bevaringsværdige ejendomme skal risikere at gå personligt konkurs, fordi de ikke har råd til at betale for de omfattende udgifter, der følger til vedligeholdelse. 

Læs også Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned

Det mener Jens Toftgaard, der er er kulturarvschef hos Odense Bys Museer.

- Den pulje ejere kan søge kaldet byfornyelsesmidler har staten beskåret kraftigt i de senere år. Det mener jeg er en stor fejl, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt med den pulje, så man som ejer af et bevaringsværdigt hus kan søge og få en økonomisk håndsrækning til at vedligeholde sit hus med. Det skal ikke være det offentlige, der betaler hele gildet, men der skal være hjælp at hente, så man sørger for at vores fælles kulturarv bliver bevaret, siger han.

Endte på tvangsauktion 

Reaktionen fra Jens Toftgaard kommer i kølvandet på TV 2 Fyns historie om Claus Lykkevold fra Bellinge, der i september sidste år endte på tvangsauktion med sin bevaringsværdige ejendom fra 1814, da ejendommen ikke kunne sælges, og Odense Kommune ikke ville give tilladelse til nedrivning.  

I efteråret 2018 havde Claus Lykkevold ellers omsider fundet en køber til ejendommen på Brændekildevej 27 - en ejendom, der i flere år var forfaldet, da han som ejer ikke havde råd til at betale for det omfattende vedligeholdelsesarbejde. 

Køberen ville bygge nye rækkehuse på grunden, men da Claus Lykkevold ansøgte om tilladelse til at rive ejendommen ned, sagde Odense Kommune nej. Bygningen skulle bevares.

 Et år senere løb Claus Lykkevold endegyldigt tør for penge, og så blev ejendommen solgt på tvangsauktion, mens den nu forhenværende ejer stod tilbage med en gæld på op mod 600.000 kroner.

Sådan vurderes det, om en bygning er bevaringsværdig 

Det er kommunernes ansvar at udpege bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Til at vurdere bevaringsværdien anvendes metoden Save (Survey of Architectural Values in the Environment), der har været i brug siden 1991.

 

Save-undersøgelser hjælper politikere og embedsmænd med at få overblik, så de har et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvilke bygninger der er bevaringsværdige, når der skal tages beslutninger om byudvikling m.m. 

 

Tidligere Save-undersøgelser registrerede kun bygninger opført indtil 1940. I dag anbefales det at registrere bygninger helt frem til 1970, 1980 eller 1990.

 

Kategorierne i en Save-undersøgelse går fra 1 til 9, hvor 1 betegner den højeste værdi. Det vil sige, at karaktererne 1-3 regnes for en høj bevaringsværdi, 4-6 for middel bevaringsværdi og 7-9 for lav bevaringsværdi.

 

Claus Lykkevolds ejendom på Brændekildevej var vurderet som en 3’er på Save-skalaen. 

 

Kilde: Kulturarvsstyrelsen 

Se mere

Svært for kommunerne 

Det er den slags scenarier, der skal undgås ved at give husejerne mulighed for at søge tilskud til renovering, mener Jens Toftgaard. 

For som loven er i dag, kan kommunerne ikke pålægge ejere af bevaringsværdige ejendomme at vedligeholde bygningen, og samtidig kan ejere ikke søge økonomisk tilskud til vedligeholdelsesarbejdet. 

- Det er en udfordring for kommunerne med de bevaringsværdige bygninger, for selvom man som kommune eksempelvis siger, at gården i Bellinge er bevaringsværdig, så er der ikke rigtig nogen håndtag, de kan skrue på. Som loven er i dag, kan man ikke pålægge nogen at sætte den bevaringsværdige bygning i stand, forklarer han. 

Håber på hurtig løsning 

Efter at Claus Lykkevold i september 2019 mistede ejendommen på en tvangsauktion, har den nye ejer nu fået tilladelse til at rive ejendommen i Bellinge ned. I mandags blev de sidste murbrokker kørt væk. 

Læs også Nej til nedrivning kostede Claus formue: Tømrer starter nu støtteindsamling

Netop derfor er det vigtigt, at der kommer en løsning på problemet, så det i fremtiden kan undgås, at vores bevaringsværdige ejendomme kommer i så dårlig stand, at de bliver revet ned. 

Det mener Jens Toftgaard. 

- Gamle bygninger forfalder jo hurtigt, og selvom man har Save-systemet, så går det hurtigt med en 200 år gammel gård, hvis der for eksempel går hul i taget. Så går bygningen jo naturens gang, og så er det et spørgsmål om tid, og så er der ikke længere noget at bevare, forklarer Jens Toftgaard. 

00:49

En tømrer fra Odense er blevet så berørt over Claus Lykkevolds situation, at han starter en privat indsamling til støtte for den tidligere ejer af en bevaringsværdig gård.  Video: Ole Holbech/ Redigering: Mie Flyttov

Luk video