Som protektor for både Psykiatrifonden og foreningen Sind var kronprinsesse Mary med, da Odense Symfoniorkester fredag angav tonen i et særligt arrangement om psykisk sårbarhed.
Det skete under en koncert i forbindelse med koncertrækken Mind the Music, der skal få publikum til at reflektere over sindets mangfoldighed og skrøbelighed.
- Viden nedbryder tabuer. Vi skal gøre op med tabuer om psykisk sygdom. Det gør vi ved at tale om det, ved at læse om det - og det gør vi også gennem litteratur, film, teater - og som i aften: musik, sagde Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden, i sin tale ved koncerterten.
Samarbejdet fremhæver derfor nogle af de komponister, der har beskæftiget sig med krydsfeltet mellem det raske og syge sind.
Ingen bivirkninger
Flere danskere er under det seneste års nedlukninger af samfundet i forbindelse med coronapandemien været blevet udfrodret på psyken.
Derfor håber formanden for foreningen Sind, Knud Kristensen, at samarbejdet og mødet i musikken giver flere mulighed for at spejle sig i hinandens oplevelser.
Både dem, der selv lever med en psykisk lidelse, og deres pårørende.
Og det bedste ved musikken? Den har - så vidt vides - ingen bivirkninger
- Det sårbare sind kan tilføje noget til musikken, og musikken kan gøre noget godt for det sårbare sind, sagde Knud Kristensen i sin tale.
Ifølge Torsten Bjørn Jakobsen er det vigtigt at sætte fokus på musikkens indvirkning på sindet. Blandt andet er det allerede påvist, at musik kan være med til at sænke niveauet af stresshormoner.
- Og det bedste ved musikken? Den har - så vidt vides - ingen bivirkninger, sagde Torsten Bjørn Jacobsen.