Kulden nærmer sig Kyiv, og missiler falder over byen - men Olga insisterer på at blive i sin hjemby

Olga Rudnieva er fra Kyiv og har modsat mange ukrainere valgt at blive i sin krigshærgede hjemby. Her fortæller hun, hvorfor det er så vigtigt for hende at blive og kæmpe for sit land.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når jeg ser på mit liv i dag og forsøger at huske et år tilbage, ligner min hverdag ikke længere sig selv. 

Når jeg vågner om morgenen, ved jeg aldrig, om jeg har el i lejligheden. Det er heller ikke sikkert, jeg har rindende vand i hanen, eller om jeg er så heldig, at jeg kan vaske mit hår den dag.

Jeg er derfor nødt til at planlægge mit liv på en helt ny måde end tidligere, og det er hårdt. Hvis jeg er heldig, og det er jeg ikke altid, har jeg lys og el i min lejlighed fem timer om dagen. 

Hvis der er luftsirener over byen, mødes vi i de små beskyttelsesrum. Det er nødvendigt, selvfølgelig, men det er på mange måder også frustrerende.

Om Olga Rudnieva

For uden både el, internet og med udsigten til at skulle i beskyttelsesrummene er det svært for mig at lave mit arbejde - og mit arbejde er vigtigt for mig. Det er, derfor jeg er her, og derfor jeg kom tilbage til Ukraine i midten af sommeren; for at gøre noget for mit land.

Jeg er ikke bange for at dø

Ruslands invasion af Ukraine har skabt en hidtil uset humanitær krise i Ukraine, og flere tusinde ukrainere har lidt livsændrende skader på grund af kampene ved frontlinjen og angrene i vores gader. 

Jeg arbejder for nonprofitorganisation Superhumans Center, som er et rehabiliteringscenter for krigens ofre, hvor vi hjælper ukrainerne tilbage til et værdigt liv. 

Jeg tror på, at vi – selv midt i krigens rædsler – er nødt til at tænke på fremtiden. Derfor er jeg nødt til at være her. Jeg har en mission og et formål, og det er vigtigt for mig.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg aldrig er bange, og jeg vil nødigt fremstille mig selv som en form for helt, men jeg er ikke bange. 

De fleste af mine venner er ved frontlinjen, og de er ikke bange for at dø. Derfor er jeg heller ikke bange. Hvis jeg kan gøre bare en lillesmule for mit land, så er jeg nødt til at blive her. 

Det er det vigtigste for mig, og jeg ville ikke være her, hvis jeg ikke troede på, at det nok skal lykkes.

Jeg kæmper for en selvstændig fremtid, for at opbygge det land, vi altid har drømt om og for at få vores normale liv igen. Jeg ved, at det ikke længere er så lige til, for vi kommer alle sammen til at leve med minderne om krigen i vores land. Men jeg lever for sejren, for fejringen og for det hårde arbejde, der venter i de næste år for at genopbygge mit land. 

Sådan kan du hjælpe Kyiv

Har du lyst til at hjælpe Kyiv gennem vinteren, kan du støtte TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Rotary Odenses indsamling med et valgfrit beløb på MobilePay 808069. 

Alle pengene går ubeskåret til nødgeneratorer, telte, vinduesfilm, elvarmere og andre midler til at holde folk varme og skabe lys og ikke til militære formål. 

Du kan også vise din støtte til Ukraine og deltage i konkurrencen om billetter til årets Tinderbox.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt