Kun få henvendelser i voldtægtssag

Politiet i Nyborg har fået bemærkselsværdige få henvendelser fra borgere i sagen om den 19-årige pige, der tirsdag eftermiddag blev bortført og voldtaget.

Politiinspektør, Ann Kate Pedersen, Nyborg Politi, siger til TV2/FYN, at der kun kom enkelte henvendelser fra borgere onsdag aften.
-  Og dem arbejder vi nu videre med. Men det er nok desværre ikke nogle henvendelser, der forandrer sagen, siger hun til TV2/FYN.

Den unge kvinde blev ved Landeporten i Nyborg skubbet ind på forsædet af en mands bil, hvorefter han kørte hende til et grønt område ved Slipshavn, hvor hun blev voldtaget.

Politiet vil stadig meget gerne i kontakt med den kvinde, der på cykel passerede bilen ved byens golfklub.

Manden beskrives som 30-35 år. Han er 180-190 centimeter høj, muskuløs med lyst, halvlangt hår og dårlige tænder.

Oversigt

    Oversigt