Kvinde overfaldet på bordel

En 36-årig kvinde blev tirsdag aften overfaldet og forsøgt afpresset beskyttelsespenge af fire mænd på et bordel i Odense.

De fire mænd forsøgte klokken 23.38 at tvinge penge ud af kvinden på bordellet på Vesterbro 99 i Odense ved at true hende med en kniv og ved at tage kvælertag på hende. Mændene forlangte i følge kvinden penge for at hun kunne få lov at drive bordel.

Det lykkedes dog kvinden på bordellet at stikke af gennem en bagdør, hvorefter hun kontaktede politiet.

Da ordensmagten kort efter dukkede op ved bordelet var de fire mænd stukket af. 

Kvinden har givet et sparsomt signalement af de fire mænd. De var mørke i huden, to af dem var kraftige, mens de to andre var almindelige af bygning. De var iført træningstøj.

Fyns Politi er meget interesseret i at høre fra vidner, der har set noget ved bordellet omkring klokken 23.38.

 

 
 

 

Oversigt

    Oversigt