Kvindekamp på teateret

I anledning af kvindernes internationale kampdag inviterer foreningen NOUR til arrangement på Odense Teater, hvor 150 kvinder mødes for at fejre dagen og bygge bro på tværs af kulturer.

Dagen byder på et personligt foredrag af skuespillerinden Lone Hertz, rundvisning i Odense Teater og  tamilsk dans. Ideen er at kvinderne skal lære hinanden at kende på tværs med deres forskellige oplevelser af , så de får lyst til at åbne sig og lære hinanden at kende.

 

Tahrir Hadidi er frivillig i foreningen NOUR
Tahrir Hadidi er frivillig i foreningen NOUR

 

- Det er vigtigt for os som forening at statuere, at vi går op i kvindernes kampdag. Det er jo en vigtig dag for danske kvinder, men vi vil gerne vise, at dagen også er vigtig for kvinder med anden etniske baggrund. Især i de her tider hvor der er så mange fordomme. Her er det vigtigt, at vi viser, at muslimske kvinder både er interesserede i og en del af den danske kultur, fortæller Tahrir Hadidi, der er frivillig i foreningen NOUR.

Foreningen NOUR

Halvdelen af kvinderne, som kommer til arrangementet er danske kvinder. Resten består af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk – og det er netop diversiteten blandt kvinderne, som gør mødet ekstra interessant, mener Tahrir Hadidi.

- Det er kulturmødet mellem den danske kvinde og kvinden med anden etniske baggrund, der er vigtig her.

Det er vigtigt for kvinder med anden etniske baggrund, særligt den ældre generation, at opleve den danske kultur og opleve det fællesskab, som kvinder har på tværs af forskellige kulturer. Det kan være med til at styrke integrationen hos dem, hvor processen er gået lidt i stå, fortæller hun.

Vigtigt at blande kulturerne

Zeinab Khanjer, der har hjulpet til med arrangementet og selv er deltager, mener, at mødet er en god mulighed for at bygge bro mellem kvinder med dansk baggrund og kvinder med anden etniske baggrund:

- Ideen om at samle de her to grupper, danske kvinder og anden etniske kvinder,  gennem et arrangement, så de kan se, at de har noget tilfælles, er en super god idé. De to grupper af kvinder har jo noget tilfælles, men mange gange ved de det ikke rigtigt, fordi de to grupper ikke rigtig mødes ude i virkeligheden, siger Zeinab Khanjer

 

Zeinab Khanjer fra Irak kom til Danmark som 1-årig og føler sig som en del af begge kulturer.
Zeinab Khanjer fra Irak kom til Danmark som 1-årig og føler sig som en del af begge kulturer.

Zeinab Khanjer kom selv til Danmark som 1-årig, hvor hun sammen med sine forældre var flygtet fra krigen i Irak. I dag er hun 23 år gammel og oplever Danmark som sit hjemland. Hun er i gang med en uddannelse i Interkulturel Pædagogik og dansk som andetsprog på SDU.

 

- For mig er det her arrangement relevant på mange forskellige måder. Både fordi jeg selv har en anden etnisk baggrund, og fordi det er relevant i forhold til mit studie, siger hun og tilføjer:

- Det er vigtigt for mig at vise, at man kan møde kvinder med anden etnisk baggrund, der har haft vellykket integration.

Jeg vil gerne hjælpe de kvinder, der ikke har haft den samme vellykkede integration som mig og samtidig vise folk, at der eksisterer stærke og velintegrerede kvinder med anden etnisk baggrund, siger Zeinab.

Fælles bånd blandt kvinder

Kvinderne får en rundvisning på Odense Teater, som mange af dem aldrig har set før. Som et af dagens højdepunkter skal de høre Lone Hertz fortælle om sit liv som kendt dansk skuespiller. Hun brænder for kvindernes kamp for rettigheder verden over og har selv oplevet livet som flygtning under krigen, hvor hun flygtede til Sverige.

Se med live fra Odense Teater fra kl 15.10

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt