Kvindelig røver knaldede knæ i skridtet på vagt

Det tog under fem minutter for en 23-årig kvinde at gå fra tyv til røver.

Kvinden havde stjålet hårprodukter i Fakta i Nørregade i Odense søndag aften. 

- Da hun gik ud gennem kasselinjen greb vagten fat i hende, fortæller vagtchef Lars Thede.

Men det ville den 23-årige ikke finde sig i, så hun plantede et knæ i skridtet på vagten og bed ham i hånden.

- Når man bruger vold for at sikre sit "bytte", så er det røveri, fortæller Lars Thede. 

Kvinden blev anholdt - og på grund af hendes fortid skal det nu vurderes om hun skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

Oversigt

    Oversigt