Læger: Vi er slået hjem i ludo

Først kom det frem, at hjerteafdelingen på Odense universitetshospital er truet af mangel på patienter. Så forlød det, at Center for nyretransplantationer skal flytte til København eller Århus. Nu er endnu et stort speciale kommet i skudlinien. 

Ortopædkirurgisk afdeling på OUH har gennem mange år opnået stor ekspertise og anses som et forbillede af andre i sundhedsvæsenet. Nu er det kommet frem, at funktionen skal flyttes til Aalborg.

- Vi er dybt forundrede. Jeg har selv beskæftiget mig med det her område i ti år, og det føles som om, at tæppet bliver revet væk under en, siger Niels Wisbech Pedersen, der er leder af børnesektionen på ortopædkirurgisk afdeling. 

- Hvis det går som rygterne siger, så føler jeg det som om at vi er slået hjem i ludo, uddyber ledende overlæge Niels Dieter Röck. 

Truslen kommer fra Sundhedsstyrelsens plan for anbringelse af specialer.

Oversigt

    Oversigt