Sebastian Rasmussen Binzer var en ung mand med fart over feltet, masser af koncerter og fuld blus på aftalerne med vennerne. En dag fik han pludselig ondt i brystet og var millimeter fra at dø. Han var 22 år. Efter det fulgte angsten for at dø. Det overtog hans liv, også selvom han ikke var ved at dø længere. I dag ville han ikke være foruden. Her er Sebastians fortælling om, hvordan han blev venner med angsten, der hjalp ham med at finde den rigtige Sebastian Rasmussen Binzer.
I backstagelokalet er der isnende koldt, og Sebastian Rasmussen Binzer skutter sig i sin jakke, inden han skal på scenen. Hoppende og kold i benene farer han ud på scenen og giver koncert med Holmen Hustlers.
Kulden forsvinder hurtigt, da han bliver ramt i ryggen af en varmeblæser.
Svedende vender han tilbage til det kolde backstagelokale. Nu begynder en smerte i brystet at stråle frem. Han mærker sit hjerte hamre.
Hvad han ikke ved nu, er, at det her er begyndelsen på en periode i hans liv fyldt med frustration, vanvid og frygt.
Sebastian Rasmussen Binzer er høj, og hans væsen er varmt. Man føler sig instinktivt tryg i hans selskab. Det er svært at forestille sig, hvor meget hans to meter høje krop og hjertevarme sind har været igennem. Men under T-shirten gemmer sig et ar. Et ar, der har betydet både det værste og noget af det bedste.
Sebastian Rasmussen Binzer har altid været god til at sige ja til aftaler med sine venner, hvad end det var øl-, fest- eller kaffeaftaler.
- Det afspejler meget godt, hvordan jeg er som person. Det er bare over stepperne, dans og hop til den lyse morgen. Jeg er meget socialt anlagt, åben og elsker at snakke om ting, siger Sebastian Rasmussen Binzer.
Han gik sjældent glip af en mulighed for at være social.
Dagen efter koncerten har han stadig ondt i brystet. Men det må være skiftet mellem kulden og varmen, da han optrådte, tænker han. Hjertet hamrer stadig derudaf, og smerten er konstant.
Han tager til en kaffeaftale, men må gå hjem, fordi det gør ondt.
- Jeg har nok drukket for meget kaffe, tænker han.
Senere skal han mødes med en veninde og drikke vin, men han må gå hjem, fordi det gør ondt.
- Jeg har nok bare drukket for meget vin, tænker han.
Et par dage efter besøger han en af sine brødre. Men nu har det gjort for ondt for længe. Nu kan det ikke være almindelig sygdom mere, tænker han.
På skadestuen sætter vagtlægen sit kolde stetoskop på Sebastians bryst. Han kan kun høre et lille bump i hans hjerterytme. Han bliver sendt videre til hjerteafdelingen. Sebastian synes, at lægen på hjerteafdelingen virker lidt irriteret over, at han overhovedet er der.
Lige indtil hun scanner ham. Hendes øjne spærrer op, mens hun kigger på resultaterne.
- Du skal opereres, og det skal formentlig være ret hurtigt, siger hun.
Sebastians hovedpulsåre ved hjertet er udvidet til dobbelt størrelse. Hvis han får pulsen op, og den springer, dør han.
Sebastian bliver indlagt. Han ligger i en hospitalsseng i tre dage, mens han bliver stadigt mere forvirret og bange.
Seks forskellige læger er forbi for at se til ham. Han får seks forskellige bud på, hvornår han skal opereres. Tre af dem mener, at det skal gøres inden for en uge.
Efter tre dage sender de ham hjem med beskeden om, at han ikke må få pulsen op.
- Du skal bare gøre, som du plejer. Du må bare ikke styrketræne eller optræde, siger lægerne.
- Men det er jo det, jeg plejer, siger Sebastian.
Lægerne vil ringe inden for en uge med en tid til hans operation. Men der går meget længere tid. Sebastian ringer til sin læge flere gange dagligt, fordi han er bange.
- Jeg spurgte, om jeg måtte drikke kaffe. Lidt måtte jeg godt. Så holdt jeg helt op med at drikke kaffe, fordi jeg var bange, siger Sebastian.
Sebastian går i panik, hver gang han får pulsen op. Han får panikanfald, hvor han er bange for, at han skal dø. For han ved ikke, hvordan det føles, når en hovedpulsåre springer.
14 dage efter han var på skadestuen, får han et slemt panikanfald.
- Jeg ringede til lægen og sagde, at de skulle indlægge mig, og det skulle være nu. Jeg var indlagt i to dage, og så sendte de mig hjem igen. For de var ikke klar til at operere mig, siger Sebastian Rasmussen Binzer.
Frygten sætter sig i ham.
Halvanden måned efter han bliver indlagt, har han endelig overstået operationen. Men frygten sidder stadig i Sebastians hoved. Han isolerer sig og siger ikke ja til nær så mange aftaler mere. Han ringer stadig til lægen dagligt.
Sebastian er ikke længere den samme som før operationen.
- Jeg følte mig som en 60-årig. Jeg følte, mit liv var slut, når jeg alligevel ikke kunne gøre noget, siger Sebastian.
Hans hverdag præges af forskellige angstanfald. Nogle gange så voldsomt, at han besvimer. Han tror hele tiden, at det har noget med hjertet at gøre.
Sebastian begynder til psykolog og finder endelig ud af, at han har angst. En dag i 2018, hvor han lige har været ved psykologen, går han en tur gennem byen.
På den anden side af vejen kommer en dame traskende med en hund og en baby. For første gang i lang tid kan Sebastian mærke, hvordan følelsen af glæde bobler i ham. Rigtig glæde. Rigtige følelser.
Han går storsmilende forbi damen, babyen og hunden, og nu kan han ikke holde glæden i sig mere. Han udbryder et højt juhu - så folk må vende sig om og se, hvad den to meter høje mand er så glad over. Han synes bare, at damen, babyen og hunden var vildt nuttede.
- Det bedste, angsten har givet mig, er respekten for mig selv, siger Sebastian Rasmussen Binzer.
I dag, to år efter det hele startede, lever han stadig med angst. Men de er venner, og han vil ikke være alle de ting, angsten har lært ham foruden.
Nu har han igen masser af aftaler, er social og festglad. Angsten hjælper ham med at sige fra, når det bliver for meget. Angsten guider ham, når han har behov for at lytte til sig selv.
Han er kommet hertil, fordi han har accepteret den som en del af ham og lytter til den. Nøgleordet er at snakke om sin angst, og at det er okay at sige, at man ikke har det godt.
- Selvom jeg har angst, er jeg ikke ulykkelig. Jeg er et af de gladeste mennesker, jeg kender. Jeg elsker at flyve højt. Men jeg respekterer også mig selv, når jeg er nede på bunden, siger Sebastian Rasmussen Binzer.
Sebastian er stadig en del af Holmen Hustlers, men i dag udgiver han en trilogi af sange, der hedder CAPITAL, i eget navn som BINZER. Sangene indkapsler på et jordnært sprog hans oplevelse af angsten før, under og efter. Alle i en stemning, man måske ikke normalt vil forbinde med angst.
For sangene emmer af optimisme og livsglæde, og det er ikke svært at forstå, når man møder Sebastian Rasmussen Binzer.