I det fynske folks tjeneste

Lastbilchauffør på Fynske Motorvej: Frygten for stenkast er blevet hverdag

Frygten for at blive offer for stenkast på Fynske Motorvej er blevet hverdag for lastbilchauffør Mikkel Schou Højmark. Onsdag blev en varevogn ramt af en ukendt genstand.

00:41

23-årige Mikkel Schou Højmark har kørt lastbil siden marts 2018. Han er helt bevidst om, at han er et potentielt offer for stenkast med hans mange timer på vejene. Video: Julie Schuster Lapp

23-årige Mikkel Schou Højmark har kørt lastbil siden marts 2018. Han er helt bevidst om, at han er et potentielt offer for stenkast med hans mange timer på vejene. Foto: Julie Schuster Lapp

23-årige Mikkel Schou Højmark har kørt lastbil siden marts 2018. Han er helt bevidst om, at han er et potentielt offer for stenkast med hans mange timer på vejene. Foto: Julie Schuster Lapp

23-årige Mikkel Schou Højmark har kørt lastbil siden marts 2018. Han er helt bevidst om, at han er et potentielt offer for stenkast med hans mange timer på vejene. Foto: Julie Schuster Lapp

23-årige Mikkel Schou Højmark har kørt lastbil siden marts 2018. Han er helt bevidst om, at han er et potentielt offer for stenkast med hans mange timer på vejene. Foto: Julie Schuster Lapp

1 af 5

Det gibber i lastbilchauffør Mikkel Schou Højmark, hver gang han over sin radio hører om biler, der bliver ramt af genstande på motorvejen.  

Onsdag formiddag kørte han på Fynske Motorvej, da meldingen om, at politiet spærrede den første vognbane på motorvejen nær rundkørslen ved Stenløsvej i Odense SV, lød fra radioen. En varevogn var blevet ramt af noget foroven, og en genstand havde efterladt en 40-50 centimeter stor bule i taget.

Læs også Muligt stenkast på motorvejen: Eftersøgningen udvides til en bro mere

Kun få kilometer væk rullede hans tonstunge Volvo med 80 kilometer i timen nærmere afspærringen.

- Jeg passerede gerningsstedet kort efter, det var sket. Det første, mine tanker løb hen på, var, at det var et muligt efterforskningsarbejde i forbindelse med et stenkast fra en motorvejsbro endnu en gang, fortæller den 23-årige lastbilchauffør.

Offer for stenkast

Fra sit førerhus to en halv meter over jorden, har Mikkel Schou Højmark et udsyn fra sin Volvo, der kun er få forundt. Han vinker til sine storvogns-kolleger, når de i modsatte retning passerer hans blå lastbil.

Motorvejsbroerne får altid Mikkel Schou Højmark til at kigge op. Foto: Julie Schuster Lapp

Når lastbilen nærmer sig en motorvejsbro, tænker han, om han bliver offer for det næste stenkast.

- Det ligger helt sikkert i baghovedet på en, at der er risiko for det, når man kører på motorvejen. Når man ser folk stå i ens vejbane oppe på broerne, kan tankerne ikke lade være med at løbe hen på, hvad det kan være, siger Mikkel Schou Højmark.

- Muligheden for, at det en dag er mig, der er impliceret i sådan en ulykke, er jo bestemt til stede.

Det rungende brag

Både onsdag formiddag og aften søgte betjente fra Fyns Politi med deres dygtigste hunde i krattet langs motorvejen på den kilometerlange strækning fra Odense SØ til Odense SV - uden held.

Inden det enorme brag, der lød i varevognens kabine på et tidspunkt mellem 9.15 og 9.25, så føreren to personer stå på en motorvejsbro, men han ved ikke hvilken. Føreren er fra Vejle og er derfor ikke lokalkendt på Fyn. Samtidig fik chokket den rystede vejlenser til at fortsætte helt til Langeskov, inden han holdt ind. 

Læs også Fyns Politi undersøger muligt stenkast fra motorvejsbro

Derfor er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvilken motorvejsbro genstanden blev kastet fra - hvis der overhovedet var en genstand.

Det er endnu ikke lykkes Fyns Politi at finde frem til en genstand på den lange motorvejstrækning gennem Odense. Man kan derfor hverken be- eller afkræfte, at en sten eller lignende blev kaster onsdag formiddag.

Ønsker overvågningskameraer

Alligevel vil det gøre Mikkel Schou Højmark mere tryg, hvis der blev sat kameraer op på alle motorvejsbroer. 

- Hvis det er det, der skal til for at sikre trafikanterne mod dette, så er det fra mit synspunkt, hvad vi er nødt til at gøre, siger han.

Efter ulykken i 2016, der kostede en tysk kvinde livet, da hendes bil blev ramt af en 30 kilo tung betonklods, har Rigspolitiet sat kameraer op på flere motorvejsbroer i Danmark. Der er dog fortsat mange, der ikke er overvåget.

04:14

Se indslaget fra torsdag aften.     

Luk video