2. jun. 2018 kl. 16:43
arkiv

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre arbejdsløse malere fra Fyn fandt selv nyt arbejde. Men så kontaktede jobcentret i Odense deres nye chef og tilbød løntilskud - og nu er de igen arbejdsløse.


De fleste vil mene, at et jobcenter er til for at hjælpe ledige i arbejde. Men Malernes Fagforening i Odense er i tvivl om, om det er tilfældet for jobcentret i Odense.

Fagforeningen beder nu Odense Kommunes jobcenter om en forklaring på, hvorfor der i tre tilfælde er blevet tilbudt løntilskud til medlemmer, der ellers selv havde fundet et job til helt almindelige betingelser.

Det skriver Avisen.dk.

Malernes Fagforening er blevet gjort opmærksom på tre sager, hvor arbejdsløse malere selv har fundet et helt almindeligt arbejde. Jobcentret har efterfølgende kontaktet den nye arbejdsgiver for at gøre opmærksom på, at den nyansatte maler kunne ansættes med løntilskud i stedet for.

“Når en ledig får et ordinært job, er han eller hun jo ude af vores system. Længere er den ikke”

— René Junker, direktør for Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning

- Det virker som om, jobcentret forsøger at fastholde vores medlemmer i ledighed i stedet for at få dem i arbejde. Og det kan jo slet, slet ikke være meningen. Faktisk er det ret uhyrligt. Når man er ansat i job med løntilskud, står man jo stadig registreret som ledig og skal gå til møder og søge arbejde og optjener ikke timer til en eventuel periode på dagpenge, siger formanden i Malernes Fagforenings afdeling i Fyn-JyllandSyd, Anne-Mette Markussen, til Avisen.dk.

Jobcentret ringer arbejdsgiver op

Den ene af de tre sager, som der er tale om, stammer fra september forrige år, hvor en kvindelig maler selv fandt et arbejde efter at have været ledig i en periode.

Men ifølge maleren og fagforeningen blev denne ansættelse ændret til et løntilskud, og det har de klaget over til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Læs også: Tesfaye om malersag fra jobcenter: Vanvittigt og absurd
Gå tilbage Del
5. jun. 2018 kl. 10:19

Tesfaye om malersag fra jobcenter: Vanvittigt og absurd

Mads Claus Rasmussen / Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Tre arbejdsløse malere fra Odense fandt selv ny fuldtidsbeskæftigelse. Men så kontaktede jobcentret i Odense deres nye chef og tilbød løntilskud - og nu er de igen arbejdsløse. Vanvittigt, mener Mattias Tesfaye.


'Den her historie er vanvittig.'

Sådan reagerer det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye på en historie om tre fynske malere, der selv fandt et helt almindeligt arbejde, hvorefter jobcentret efterfølgende kontaktede den nye arbejdsgiver for at gøre opmærksom på, at den nyansatte maler kunne ansættes med løntilskud i stedet for.

Det var Avisen.dk, der i lørdags kunne fortælle om de tre odenseanske malere.

“Det er både vanvittigt og absurd, den slags finder sted. Jobcentrene skal jo ikke fastholde de arbejdsløse i systemet”

— Mattias Tesfaye

- Hvad bilder de jobcenterfolk sig ind? De er kommunalt ansatte. De skal hjælpe borgerne. Men de opfører sig som om, de er sat i verden for at firmaerne skal slippe billigt, skriver Mattias Tesfaye på sin facebookside, hvor han i opslaget også understreger, at han har hørt den slags historier før.

Afventer kommunens svar

Malernes Fagforening i Odense har efterfølgende klaget over kommunens fremgangsmåde og beder nu Odense Kommunes jobcenter om en forklaring på, hvorfor der i tre tilfælde er blevet tilbudt løntilskud til medlemmer, der ellers selv havde fundet et job til helt almindelige betingelser.

Mattias Tesfaye vil ikke tage politiske initiativer, før Odense Kommune har svaret på klagen fra fagforeningen. Men til Avisen.dk kalder han det 'absurd', at en kommune holder de arbejdsløse fast i det kommunale system, i stedet for at hjælpe dem i job.

- Før jeg kom i Folketinget, arbejdede jeg for 3F. Der skete det af og til, at eksempelvis en mester fortalte mig en tilsvarende historie. Det er både vanvittigt og absurd, den slags finder sted. Jobcentrene skal jo ikke fastholde de arbejdsløse i systemet, og det gør de, hvis de medvirker til at et ordinært job bliver til et job med løntilskud, siger Mattias Tesfaye til Avisen.dk.

Jobcentret ringer arbejdsgiver op

Den ene af de tre sager, som der er tale om, stammer fra september forrige år, hvor en kvindelig maler selv fandt et arbejde efter at have været ledig i en periode.

Men ifølge maleren og fagforeningen blev denne ansættelse ændret til et løntilskud, og det har de klaget over til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

De to andre sager, som fagforeningen er bekendt med, er episoder fra i år. Den ene er en kvindelig maler, mens den anden er en mandlig maler, der besluttede sig for at skifte branche under sin ledighed. Han kommer i virksomhedspraktik, men får hurtigt overbevist arbejdsgiver om, at han skal ansættes.

Ifølge Avisen.dk blev arbejdsgiveren også her kontaktet af jobcenteret, og den mandlige maler blev i stedet ansat med løntilskud.

De to andre sager, som fagforeningen er bekendt med, er episoder fra i år. Den ene er en kvindelig maler, mens den anden er en mandlig maler, der besluttede sig for at skifte branche under sin ledighed. Han kommer i virksomhedspraktik, men får hurtigt overbevist arbejdsgiver om, at han skal ansættes. Ifølge Avisen.dks oplysninger blev også her arbejdsgiveren kontaktet af det fynske jobcenter, og den mandlige maler blev i stedet ansat med løntilskud.

- Det er mærkeligt

Direktøren for Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning, René Junker, vil undersøge sagerne:

- Umiddelbart lyder det jo mærkeligt. Og som det beskrives forstår jeg godt, de involverede er forundrede over det, de har oplevet, siger han.

- Når en ledig får et ordinært job, er han eller hun jo ude af vores system. Længere er den ikke, siger René Junker til Avisen.dk uden at have et bud på, hvad der er gået galt.

Læs også: Manglen på fynsk arbejdskraft spidser til
Gå tilbage Del
7. mar. 2018 kl. 11:03
Fyn

Manglen på fynsk arbejdskraft spidser til

Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

De fynske virksomheder begynder for alvor at mangle arbejdskraft. En ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, viser for eksempel, at der kun er fire ledige blikkenslagere på Fyn.


Ifølge DA bliver det stadig sværere for de fynske virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. For eksempel er der lige nu kun fire ledige blikkenslagere tilbage.

Også andre fag er klemt i bund. Der er kun fem ledige kranførere på Fyn, to glarmestre og 14 murere.

Det gør det svært for de fynske virksomheder at skaffe kvalificerede medarbejdere.

For selvom der på landsplan for eksempel er 23 ledige blikkenslagere, er det ikke nemt at trække folk fra Nordjylland eller København til Fyn.

DA' s analyse bygger på en database hos beskæftigelsesministeriet, der indeholder CV'er fra ledige med mere end 12 ugers ledighed.

De har i samarbejde med deres jobcenter og a-kasse angivet deres kompetencer og jobønsker i et CV inden for 900 stillingsbetegnelser.

Databasen viser, at selvom der er 81.339 personer i arbejdskraftreserven, så er der en lang række stillinger, hvor der er meget få ledige tilbage i Danmark.

For mere end hver anden stillingsbetegnelse gælder det, at der står færre end 20 ledige danskere klar til at tage et job. Til hver femte stillingsbetegnelse står der færre end tre ledige klar, hvilket vil sige, at der altså er 173 stillingsbetegnelser, hvor der praktisk talt ikke er flere ledige tilbage i hele Danmark.

Det drejer sig især om højt specialiserede job som kranmekanikere, gasteknikere, slagtermestre, stukkatører, tarmrensere og botanikere.

Men det gælder også mere almindelige fag.

Der er ikke en eneste kommune i Danmark, der har flere end fem ledige blikkenslagere eller glarmestre, og der er kun én kommune, Aalborg, hvor der er flere end fem ledige kranførere.

Samtidig er der kun 11 kommuner med flere end fem ledige elektrikere, fem kommuner med flere end fem ledige murere, fem kommuner med flere end fem ledige klejnsmede, og 13 kommuner med flere end fem ledige tømrere.

For 5 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.


Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.


Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.


- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.


I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.


Evakuering af boligblokke

Følg opdateringerne herunder

Anton Kranf

Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.

Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.

Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.

Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

For 3 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?


Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.


Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.


Dermed frikendes Andekærgård.


Regningen ender i København

Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.

Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.

N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.

Sagen kort

Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.

Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.

Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.

Forstår energispareordningen

  • Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).

  • Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.

Kilde: Energiwatch

Ken Petersen

Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.

- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.

En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.

- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.

Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

For 5 timer siden
Fyn

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.


Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.


Vores kreditvurdering er i orden

Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy

 - Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:

- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.

Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.

Faktaboks om L'easy-sagen

I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.

Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.

Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.

Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.

Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.

3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.

I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.

Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.

Har fjernet renter og omkostninger

3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.

- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.

Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.

- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi

Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.

Marlene Sørensen

Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?

Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.

Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.

Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.

Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

I går kl. 18:45
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Genrefoto

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.


Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.


Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.


Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.


Detaljeret trussel

Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.

Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:

- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.

Mildere straf

Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.

Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.

Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

I går kl. 17:56
Bogense Kommune

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.


Men nu er projektet slået tilbage til start.


Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.


I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.


De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.


For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.


Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.


En urimelig bidragsfordeling

En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.

Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.

Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.

Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.

Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.

Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Hasløv & Kjærsgaard

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.

Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.

I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.

Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.

Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Normal/PR

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.

Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.

Denne gang i Nyborg Retail Park.

Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.

- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.

NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.

Marlene Sørensen

Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.

Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.

- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.

Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her