Lejemordersag for retten i Odense

Et brødrepar med tunesiske rødder skal i dag for retten i Odense for et forsøg på at likvidere en 41-årig mand fra Lumby sidste år.

Fredag er der sidste retsmøde i en usædvanlig sag om drabsforsøg i Odense. Det skriver fyens.dk.

På anklagebænken er et brødrepar på 24 og 26 år, der kommer fra Frankrig men har tunesiske rødder. Sammen med en herboende 31-årig tuneser er de tiltalt for at forsøge at likvidere en mand i Lumby sidste år.

Det 41-årige offer er dansk-tuneser, og han blev i følge anklageskriftet skudt efter fra en bil om formiddagen den 11. februar 2014. Første skud lykkedes det ham at undvige, og ved andet skud sat patronen angiveligt fast i den halvautomatiske pistol.

Ifølge fyens.dk har det 41-årige offer udpeget den yngste af brødrene fra Frankrig som gerningsmand, ligesom der er fundet DNA-spor på en af patronerne i pistolen, der blev brugt til drabsforsøget.

Fredag trækker retten sig tilbage for at votere. Der falder afgørelse om skyldspørgsmålet og eventuel dom den 27. februar.

Oversigt

    Oversigt