Letbane og kloak: Nye vejarbejder flere steder i Odense

Der er en række større og mindre ændringer i trafikken i og omkring Odense i denne uge.

Det er ganske svært at overse det omfattende vedarbejde, der i denne tid præger det centrale Odense.

I denne uge begynder arbejdet med flere forskellige tiltag, hvilket giver en række trafikale ændringer i byen.

På Billedskærervej i det sydøstlige Odense skal der laves nyt kloakstik ved nummer 17. Billedskærervej spærres derfor fra mandag 13. til fredag 17. maj. Der skiltes med omkørsel i området, oplyser Odense Kommune.

 
 
Foto: Odense Kommune

Ny buslomme på Jernbanegade

Som en del af letbanearbejdet går Odense Letbanes entreprenør i gang med at etablere en ny buslomme på Jernbanegade – ud for Odense Katedralskole.

Arbejdet begyndte allerede tirsdag i sidste uge og forventes at vare i alt fire uger.

I den forbindelse bliver der inddraget noget af det nuværende fortovsareal, så cykelparkeringspladserne forsvinder – og cyklister og fodgængere skal deles om pladsen, mens arbejdet står på.

 
 
Foto: Odense Letbane

Venstresvingsforbud i Nørregade

Fra onsdag 15. maj begynder en ny fase af anlægsarbejdet på Østre Stationsvej på strækningen mellem Nørregade og Thomas B. Thriges Gade.

Der skal laves nyt vejforløb i midten af vejbanen, hvilket giver nogle trafikale ændringer.

For at der er plads til at udføre arbejdet, er det ikke muligt at svinge til venstre fra Østre Stationsvej til Nørregade i de ti dage, som arbejdet forventes at vare. Der er i stedet omkørsel for bilister via Jernbanegade.

Det er dog stadig muligt at køre lige igennem krydset fra Adamsgade til Nørregade, ligesom man også forsat kan køre fra Nørregade til Østre Stationsvej.

Cyklister og fodgængere kan fortsat passere krydset i alle retninger.

Oversigt

    Oversigt