Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Letbanens etape 2 bliver en realitet

Et af det helt store stridspunkter i budgetforliget for Odense Kommune for 2025 var, om et flertal ville nå til enighed om den omstridte letbaneudvidelse.

I budgetaftalen fremgår det, at udvidelsen bliver en realitet.

Det var en betingelse for Socialdemokratiet, at der skulle findes 100 millioner kroner til folkeskolerne og 35 millioner kroner til de ældre, for at de ville stemme for udvidelsen.

Det skete, og odenseanerne kan dermed se frem til flere tog, stationer og skinner i byen.

I aftalen fremgår det desuden, at man vil kigge på mulighederne for at etablere en yderligere letbaneetape fra Seden til Hjallese.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, SF, Enhedslisten og Moderaterne er blevet enige om budgetforliget.