Lille overskud til TV2

Efter statslån, fyringer og sparerunder kan TV2 konstatere et overskud på 20 millioner kroner i 2008. En markant forbedring i forhold til det grufulde år 2007.

TV2 kom ud af 2008 med et lille overskud på cirka 20 millioner kroner.

Det er en markant forbedring i forhold til året før og bedre end tidligere forventet, oplyser stationen i en pressemeddelelse.

2007 gav TV2 et dundrende underskud på 213,5 millioner kroner og førte til en hård sparerunde på stationen, der blandt andet måtte fyre medarbejdere og lukke TV2 Radio på grund af de økonomiske problemer.

I sommer måtte daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) træde til og give TV2 et statslån på en halv milliard kroner for at sikre stationens overlevelse, og før jul vedtog et bredt flertal i Folketinget en redningsplan for TV2.

Planen betyder blandt andet, at danskerne fra 2012 skal betale for at se TV2.

Oversigt

    Oversigt