Lilleholt behandles med remdesivir: Sådan virker det

Lars Chr. Lilleholt er indlagt på OUH med coronavirus og lungebetændelse. Han behandles blandt andet med lægemidlet remdesivir.

Den fynske folketingspolitiker Lars Chr. Lilleholt blev mandag aften indlagt på Odense Universitetshospital. Her behandles han blandt andet med ilt og lægemidlet remdesivir.

- Jeg ligger ned og får ilt og har fået at vide af lægerne, at jeg skal holde mig i ro.

- Jeg synes godt nok, det er en hård tur, siger Lars Chr. Lilleholt, der har siddet i Folketinget siden 2001 og nu er forsvarsordfører for Venstre.

55-årige Lilleholt behandles med remdesivir, som er den ene af de to medicinske behandlinger, indlagte med covid-19 ifølge en ekspert typisk får.

SÅDAN VIRKER REMDESIVIR

- Remdesivir gør, at virus ikke formerer sig i kroppen. Det bremser infektionen, siger en af Danmarks førende viruseksperter, professor Lars Østergaard, til TV 2 Fyn.

Han er professor ved Institut for Klinisk Medicin og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Den anden behandling er med det betændelseshæmmende præparat dexamethason, som får immunsystemet til at reagerer mere hensigtsmæssigt. Dexamethason bruges til behandling af indlagte covid-19-patienter, der har brug for supplerende iltbehandling.

Sunde kan blive meget syge

Begge de to præparater har ifølge Lars Østergaard betydning for, hvordan behandlingen går. Ifølge professoren er der – helt generelt set – mindre risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis man har et godt helbred.

Men det er samtidig ingen garanti.

Lars Østergaard er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.
Lars Østergaard er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er sådan, at hvis man er fuldstændig sund og rask, så er risikoen mindre, men man kan sagtens være sund og rask og få et alvorligt forløb. Et er statistik, noget andet er, hvordan det går for den enkelte patient, siger Lars Østergaard, der udtaler sig helt generelt og ikke om Lars Chr. Lilleholts konkrete sygdomstilfælde.

Professoren forklarer, at langt de fleste smittede ikke har nogen symptomer, men at nogle får symptomer i en sådan grad, at de får behov for ilt. Og så bliver man indlagt på hospitalet.

- Vi kan give de indlagte ilt på forskellige måder, enten via slange eller med maske på. Man kan komme intensiv, hvis der er behov for mere observation og overvågning og mere iltbehandling. Er det ikke nok, kan man blive lagt i respirator, hvor en maskine trækker vejret for en. Er det heller ikke nok, kan man komme i hjertelungemaskine, der tager blodet udenom lungerne og ilter blodet udenfor kroppen. Det kaldes ECMO-behandling, forklarer Lars Østergaard.

Han fortæller, at hvis man som smittet med covid-19 tilhører risikogruppen enten i forhold til alder eller andre kroniske sygdomme, er der risiko for at man kommer på intensiv.

Men også flere sunde og raske patienter ender på intensiv, påpeger Lars Østergaard.

- Indlæggelsen afhænger af mange ting, og det er svært at sige. Men generelt er man indlagt kortere tid end i foråret, hvor vi ikke havde de her behandlingsmuligheder, siger Lars Østergaard.