I det fynske folks tjeneste

Lilleholt tror på Odinstårn

Lars Christian Lilleholt indledte generalforsamling i Bolbro, hvor konkrete planer om et nyt og mere moderne Odinstårn blev præsenteret, og han er positivt stemt for idéen.

01:08

Anden verdens krig tog livet af det populære tårn, og lige siden har drømme om at genrejse Odinstårnet eksisteret. Drømmene har været mange, og nu kan de endelig realiseres. Foreningen Odinstårnet har nemlig lagt planer om at genopføre Odinstårne. 

I aftes var der ordinær generalforsamling, hvor Lars Christian Lilleholt også deltog. 

-Jeg tror på, at der er muligheder for et Odinstårn i Odense. Jeg tror på, at det vil være et rigtigt flot varetegn for Odense, siger Lars Christian Lilleholt, der er Energi- forsynings og klimaminister.

Nyt tårn kan skabe opmærksomhed

Ifølge Lilleholt kan det nye tårn være med til at skabe opmærksomhed omkring Odense og tiltrække flere til byen:

- Odense er en flad by med lav bebyggelse, og derfor kan det at opføre sådan et tårn her, det vil være med til at skabe ny opmærksomhed omkring Odense. 

Lars Christian Lilleholt forklarer desuden, at han først og fremmest er kommet for at lytte og blive inspireret, men han håber, at et nyt Odinstårn kan lykkes. 

-Jeg håber og tror på, at de mange investeringer, som byen skal gennemføre de kommende år, at der også bliver plads til et Odinstårn, forklarer han. 

 Lars Christian Lilleholt er desuden selv medlem hos Foreningen Odinstårnet og bor i Odense. 

Se interviewet med Lars Christian Lilleholt øverst i artiklen. 

 

05:38

Nu skal vi godt 80 år tilbage i tiden. Optagelserne her er fra 1935 og viser opførelsen af  Odinstårnet på Bolbro Bakke.

Luk video