LO skrev Anker Boyes valgprogram

Avisen B.T. skriver tirsdag, at det er LO Odense, der har udformet det valgprogram, som tre partier går til byrådsvalg på til november.

Dokumentet med valgløfterne er oprettet under navnet "LO Odense oplæg til valg" af LO-konsulent på Fyn Claus Jørgensen dagen før, at S, SF og Enhedslisten møder op og underskriver det fælles program 25. juni i år.

- Det er os hos LO, der formulerer det program med 13 punkter, som vi synes valget skal handle om for vores medlemmer. Herefter inviterer vi S, SF og Enhedslisten, der efter små ændringer, møder op hos os og skriver under, siger Helle Nielsen, der er formand for LO i Odense.

Søndag sagde Odense tidligere borgmester og spidskandidat for socialdemokraterne Anker i Boye til TV2/Nyhederne, at det var LO, der tilsluttede sig netop deres politik.

Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen fra Copenhagen
Business School mener, at det er meget klodset, at socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

- Det er total gak, at de tre partier går ind og underskriver en politik som en interesseorganisation har skrevet og efterfølgende får 100.000 kroner. Normalt vil det være fagforeningen, der tilslutter sig et partis politik og så betaler et beløb til støtte i valgkampen, siger Claus Haagen
Jensen.

Han mener dog ikke mener at aftalen er decideret ulovlig, da den ikke er juridisk bindende.

Oversigt

    Oversigt