Massiv interesse

Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.

ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.

En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.

Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.

Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.

En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.

For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.

Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.

På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.

Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.

I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.

Danmarks største sten er fynsk

Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.

Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.

De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.

Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.

Syv store

På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.

- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.

Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.

Og det var der.

- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.

Men hvad skal den hedde?

Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.

Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:

- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.

Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.

Ingen tidsbestilling

Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.

Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.

Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.

- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.

- Det er rigidt

Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.

- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.

- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.

Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.

Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.

Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil. 

En bombe under mobilitetsplanen

I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.

- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.

Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.

- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.

Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.

Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.

Minister tager til genmæle

Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.

- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.

TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Truende og fysisk

Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.

De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.

- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.

- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.

Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.

Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.

Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.