Lovligt gaderæs: Ja til fire løb i 2017

Efter vurderingen af sidste sæson, forsætter lovligt streetrace i Odense i 2017. Dog med forbehold, fordi der stadig foregår ulovligt streetrace i byen.

Odense Kommune og Fyns Politikreds har givet tilladelse til fire arrangementer i 2017. Arrangementerne afholdes igen på lørdage klokken 20-24 på Stat-EneVej i Tietgenbyen.

Lørdag er valgt, fordi der er tradition for, at unge mennesker i Odense med passion for bilræs, mødes netop i dette tidsrum for at dyrke deres interesse.

Samarbejdet mellem RACEDAYS.DK og Odense Kommune i 2017 skal give streetracemiljøet et tilbud, hvor de kan dyrke deres hobby og sportsgren lovligt og under ordnede forhold uden at være bange for politiet eller til fare for andre mennesker.

Kommunen forbeholder sig dog retten til at trække tilladelsen til arrangementerne tilbage, i tilfælde af at
streetracemiljøet også arrangerer ulovlige ræs, og specielt imens der afholdes lovlige arrangementer.

For RACEDAYS.DK er sikkerheden vigtig, og det er et krav, at kørerne altid skal bære hjelm. Der er også redningsfolk til stede under hele arrangementet.

Nej fra Kerteminde
Streetracemiljøet på Fyn efterlyser flere lovlige arrangementer, derfor tog RACEDAYS.DK i efteråret kontakt til Kerteminde Kommune, hvor der i Langeskov har været en del ulovlig streetrace. Men Kerteminde Kommune har takket nej til tilbuddet om at være med til at arrangere lovlige arrangementer under sikre rammer.

Ræs til foråret
RACEDAYS.DK planlagt, at det første arrangement i 2017 kommer til at foregå 29. april, 27. maj, 5. august og 2. september på den såkaldte Odense Raceway. Her vil der være mulighed for få stillet sin lyst til fart på banens 201 meter.

Både biler og motorcykler med og uden plader kan deltage. 

Motor-entusiaster havde i aftes mulighed for at give den ekstra gas til lovligt gaderæs i Tietgenbyen i Odense.

 

Oversigt

    Oversigt