Skal være en af de lokale

At være brandfoged i de fynske ø-beredskaber er et frivilligt arbejde, og det er vigtigt, at man bor på øen. Derfor forventer Kristian Nohr Hofman, at det bliver en af de 80 beboere, som påtager sig rollen.

- Som brandfoged får man ansvar for at starte brandbekæmpelsen sammen med de frivillige brandfolk og for at holde kontakten med indsatslederen på fastlandet, oplyser han.

Brandfolkene i ø-beredskaberne læres op i elementær brandslukning og kan yde førstehjælp. De er dog ikke fuldt uddannede brandfolk.

- Vi uddanner beredskaberne lokalt på øerne. Man læres op i at bekæmpe ilden udefra, men man er ikke røgdykker, så man går ikke ind i brandende bygninger, uddyber områdelederen.

Siger man “ja tak” til stillingen, kan man se frem til en ny slæde at køre i. Østifterne har nemlig doneret penge til en ny UTV til øen, som skal bruges til at fragte udstyr frem.

- Tilflytningen til øerne halter. Vi vil med vores ø-beredskaber gerne sørge for, at trygheden er i orden, så flere forhåbentlig får lyst til at flytte til øerne, siger områdelederen.

Ansøgningsfristen til stillingen er 20. december.

Mere styrke til

Samtidig med boliggarantien opretter Odense Kommune også 'VeteranTeam Odense', der sammen med veterankoordinatoren bliver ansvarlig for alle sager, som vedrører veteraner i kommunen.

- Vi er meget stålsatte på, at veteraner skal føres så smidigt og omsorgsfuldt igennem systemet som muligt, uanset hvad de har brug for støtte og hjælp til. (…) Det er derfor, vi nu sætter os som mål, at der ikke må findes veteraner i systemet, som vi ikke får øje på og hjælper samlet, lyder det fra Christoffer Lilleholt.

Veteranhjem Odense på Sønder Boulevard er også en del af aftalen. Hjemmet kan have op til seks veteraner boende i kortere perioder og vil få en stor rolle i, at den nye samarbejdsaftale bliver en succes, mener kommunen.

- Vi forbliver en tryg base for de veteraner, der får egen bolig som en del af garantien. Den første tid i eget hjem er ofte sårbar, og jeg er sikker på, at vi kan være med til at give den støtte, som kan gøre overgangen til at være i, siger leder Hannah Merete Ussing.

Fortid sammen

Han kender Martin Henriksen ganske godt, eftersom Henriksen er tidligere folketingsmedlem for DF.

Nye Borgerlige har haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.

Hun skiftede kort tid efter til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.

Kæmper for at indsamle vælgererklæringer

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med ham, eftersom han er sygemeldt.

Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.

De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.

Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Det kræver 20.195 vælgererklæringer. Partiet har indsamlet lidt over 1400 af slagsen indtil videre.

146 opdigtede ydelser

Hun fandt i alt 146 konkrete ydelser, som ikke stemte overens med hendes journal. Ydelser som i peripoden 2010 til 2015 blev trukket i hendes navn hos Lægerne Aaen og Rasmussen.

Listen over de 146 ydelser sendte hun til Region Syddanmark, som bekræftede, at Jette Aaen og hendes ægtemand og partner Ole Bjørn Rasmussen ikke kunne føre bevis for ydelserne.

Region Syddanmark havde rettet henvendelse til Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for at få forklaret de mange ydelser, som ikke kunne ses i hendes journal. Men regionen fik aldrig svar. Derfor vurderede den, at der var tale fejlregistrerede ydelser og rettede dem derfor i “Maries” ydelsesoversigt.

Jette Aaen tilstod i retten at have svindlet med 26.314 ydelser, og Retten i Svendborg fandt hende skyldig i at have bedraget for 4,2 millioner kroner fra 2016 og frem til at hun blev stoppet i 2021. TV 2 Fyn kunne afsløre den historisk store svindelsag om falske regninger tilbage i april 2021.

At svindlen tilsyneladende kan være begyndt seks år tidligere står i kontrast til Jette Aaens egen forklaring.

Under retssagen forklarede en tydeligt berørt og påvirket Jette Aaen, at bedrageriet begyndte i 2016, og at det handlede om at få tingene til at løbe rundt.

“Skræmmende og bekymrende”

Ifølge en aktindsigt TV 2 Fyn har fået, er uregelmæssighederne i Jette Aaens ydelser blevet registreret første gang i 2011. Det viser regionens årlige kontroller.

Grafen herunder viser, at klinikken i 2011 pludselig lå 49,4 procent over regionsgennemsnittet. Året efter faldt det lidt igen, da regionen bad klinikken rette ind, før det igen stak af med 65,7 procent over gennemsnittet. 

Noget som lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen mener, springer i øjnene.

- Det er en stor stigning. Når tallene ser sådan ud i forhold til regionsgennemsnittet, så er det et tegn på, at der er noget galt, siger han.

Og det stemmer overens med tidligere patient "Maries" ydelsesoversigt.

Jette Aaens tidligere patient finder det skræmmende og bekymrende, at det har kunne foregå.

- Jeg kan simpelthen ikke genkende det, jeg ser. Der er tale om, at jeg skal have været ved lægen otte-ni gange på én måned, siger hun.

Ovenstående billede er et uddrag af "Maries" journal, som viser to notater om lægebesøg i april måned 2011. 

TV 2 Fyn har modtaget “Maries” dokumentation, der blandt andet er en oversigt over ydelser på Sundhed.dk samt en journaloversigt lavet hos "Maries" nuværende læge. På den måde har TV 2 Fyn kunnet krydstjekke, om hun har fået den behandling, der er blevet faktureret for hos regionen. 

Ti lægebesøg på en måned

Gennemgangen viser blandt andet, at "Marie" i april 2011 skal have været hos lægen ti gange på en måned. I hendes journal fremgår kun to besøg, hvor hun kan genkende de ydelser, hun har fået. I alt er der faktureret 17 ydelser, som for "Marie" er ukendte og som ligger på dage, hvor hun ikke har været hos lægen. 

- Det, jeg kan se, er, at er jeg har været til læge én dag, og så er der skrevet ydelser på både dagen før og dagene efter, siger "Marie".  

Billedet herunder er en oversigt over ydelser, som Jette Aaen har indberettet som udført og dermed faktureret Regions Syddanmark for. 

Oversigten viser samtidig, at der i 2011 blev registreret 47 ydelser, som "Marie" ikke kan genkende og som ikke fremgår i hendes journal.

Regionen ledte efter svar

I sagskomplekset som Retten i Svendborg i september tog stilling til, indgik ingen urigtige ydelser fra før 2016. Og sager om økonomisk kriminalitet har en forældelsesfrist på tre år som udgangspunkt, oplyser sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

- I nogle sager kan forældelsesfristen dog godt forlænges. Men det kan også være et ressource-spørgsmål, vurderer han.

Regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K) kalder det pinligt, at der ikke slås hårdere ned i situationer, hvor afvigelserne i ydelser er så store.

- Det er i den grad tillidsbaseret i den her sektor, men derfor skal der slås skånselsløst og hårdt ned, når der er atypiske mønstre i praksis. Det er ikke raketvidenskab, siger han.

Men det kan være svært for regionen, at finde svarene med de redskaber, den har til rådighed, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.

- Det er meget komplekst og meget tidsrøvende at få lavet de aftaler, der skal til, for at man får lov til at kigge ind i journalerne for at sikre sig, at de ydelser, der er blevet taget, også relaterer sig til den behandling eller kontrol, patienten har fået og understreger, at kontrollen er blevet skærpet.

Skår i tilliden

"Marie" skiftede læge i 2016. Men hun sidder tilbage med en følelse af at være blevet udnyttet og er frustreret over, at en læge kunne slippe så let af sted med sin svindel. Måske endda i længere tid end hun reelt er blevet dømt for. 

- Jeg har blind tillid til min læge. Og først bliver jeg forskrækket over det, og så bliver jeg vred over at være blevet udnyttet, siger hun. 

Pernelle Jensen, der er medlem af det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark kalder hele Jette Aaen sagen for ekstraordinær.

- Patienterne skal selvfølgelig kunne stole på deres læge og sundhedsoplysninger, siger hun.

Ifølge Region Syddanmark har der siden 2022 været en særlig enhed til at kontrollere området.

Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.