Lysløbet: Populært natløb kan påvirke trafikken

H.C. Andersen Marathon har stor succes med sit seneste initiativ Lysløbet, der afholdes onsdag 5. december. Arrangørerne melder alt udsolgt.

Opdateret
Clock04. dec 2018, kl. 17:40
Artiklen er opdateret med detaljer om trafikken. Se nederst i artiklen.

Lysløbet, der blev afviklet første gang i 2017, og onsdag 5. december afvikles anden udgave af arrangementet med start og mål på Klingenberg i centrum af Odense. Ligesom i 2017 kan der også i år meldes alt udsolgt.

De 1.000 tilmeldte løbere starter klokken 18.30 med at løbe via Klosterbakken og Hunderupgade til Munke Mose. Klokken 18.40 starter de 300 gående deltagere, som via Klingenberg/Mageløs møder løberne i krydset Kongensgade/Vestergade.

Lys langs ruten

Motionsløbet vil bringe deltagerne rundt i Odenses centrum med forskellige lysoplevelser på ruten. Oplevelserne bevæger sig lige fra juleudsmykning, levende lys, fakler og spændende lysoplevelser, inden man er tilbage i mål på Platanpladsen ved Klingenberg, hvor der venter varm kakao og et varmt tæppe til alle.

Alle deltagere i Lysløbet bliver udstyret med pandelamper og knæklys under deres tur gennem Odense, så der bliver lys for alle pengene. 

Arrangørside håber på trafikanternes tålmodighed onsdag aften, da enkelte gader i Odenses centrum bliver berørt af arrangementet. I tidsrummet mellem klokken 18.30 – 19.30 vil trafikken kortvarigt blive berørt af deltagernes krydsning af vejen.

De berørte strækninger er: Hunderupgade (mellem Filosofgangen og Nonnebakken) fra cirka 18.30-18.45, Filosofgangen/Munke Mose/Ny Vestergade cirka klokken 18.30-18.45, her opfordres bilister til at benytte Kastanievej som krydsningspunkt.

Trafikken i Jernbanegade mod banegården vil blive berørt i tidsrummet cirka klokken 18.40 – 19.10, og trafikken i Nørregade i begge retninger bliver berørt mellem cirka 18.40 – 19.15. De nævnte steder vil der være bemanding fra Hjemmeværnet.

 

 

Også P-kælderen under Odeon bliver kortvarig berørt af arrangementet, da deltagerne bevæger sig fra Nørregade nedkørslen til opkørslen ved Koncerthuset. I P-kælderen er der trafikofficials til at få deltagere og biler til at fungere sammen.  

H.C. Andersen er skyld i løbet

Lysløbet blev til i 2017 som en del af den fejring, der var planlagt i forbindelse med 150 året for udnævnelsen af H.C. Andersen som æresborger i Odense.

Med den positive opbakning og tilbagemeldinger der var på arrangementet sidste år, blev det hurtigt besluttet at gentage arrangementet i år.

Løbet er udsolgt, og deltagere kan se mere information om løbet her.

Lysløbet kan påvirke trafikken

 
 

Oversigt

    Oversigt