Lavere timeløn, mangel på en række tillæg, ingen løn under sygdom og en for kort frist ved afskedigelsen i 2022. Sådan var og sluttede Mads Østergaard Rønaas ansættelse som vagt hos selskabet Dansk Privat Sikring, der var hyret af Odense Havn.
- Umiddelbart synes jeg, at lønnen var lav. Der var ikke weekendtillæg. Der var ikke tilkaldetillæg. Der var ikke tillæg, når de bad mig løse vagter ved siden af det, jeg lavede.
- Men sådan var vilkårene, ellers kunne jeg tage mine ting og finde andet arbejde, fortæller Mads Østergaard Rønaa.
Fyring afslørede løntab
Ifølge den tidligere portvagts kontrakt fra 2015, blev han ansat på Kristelig Fagforenings (KRIFA) overenskomst. Odense Havn er ejet af Odense Kommune, og de havde hyret firmaet Dansk Privat Sikring til at stå for portvagten og sikkerheden på Odense Havn.
I første omgang blev han ansat i firmaet Dansk Privat Sikring, og da dette firma gik konkurs i 2019 og efterfølgende blev rekonstrueret i selskabet Dansk Privat Sikring ApS, fortsatte hans ansættelse under samme vilkår.
Det var først, da Mads Østergaard Rønaa efter sygdom blev fyret, at han med sin fagforenings hjælp fandt ud af, at hans løn- og arbejdsvilkår ikke levede op til de sociale klausuler, som både Odense Kommune og den kommunalt ejede Odense Havn, har forpligtet sig til at efterleve.
Om artiklen
Ifølge de sociale klausuler skal medarbejdere i Odense Havn og medarbejdere i de selskaber havnen samarbejder med aflønnes, så de får løn- og arbejdsforhold svarende til "landsdækkende overenskomster indgået mellem de mest repræsentative fagforbund og arbejdsgiverorganisationer i Danmark", som der står på Odense Havns hjemmeside.
Den repræsentative fagforening på vagtområdet er ikke KRIFA, men VSL - Vagt og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening. Og ifølge deres overenskomst var Mads Østergaard Rønaas løn- og arbejdsforhold i strid med de sociale klausuler.
- Den repræsentative overenskomst på området med VSL er jo ikke en overenskomst, man bliver forgyldt af. Det er en ganske almindelig dansk overenskomst, og Mads har fået 344.000 kroner mindre, end hvad han havde fået på vores overenskomst, og det forfølger vi selvfølgelig 100 procent, lyder det fra John Nielsen, der er forbundsformand i Serviceforbundet, der har ført sagen for VSL og Mads Østergaard Rønaa.
Firma dømt til erstatning
Serviceforbundet stævnede derfor Dansk Privat Sikring ApS for de 344.000 kroner, som fagforeningen mente, at vagten havde fået for lidt.
Selvom han havde været ansat under de forkerte lønforhold i syv år, dækkede det krævede beløb på grund af blandt andet forældelsesfrist dog kun lidt over et års ansættelse og afskedigelse i strid med overenskomsten.
I april 2023 afgjorde Retten i Odense, at Mads Østergaard Rønaa skulle have en erstatning på 344.000 kroner. Dansk Privat Sikring mødte dog aldrig op i retten, og derfor var dommen en såkaldt udeblivelsesdom.
- En udeblivelsesdom er karakteriseret ved, at den har en bindende effekt. Det er en dom på lige fod med alle andre domme. Den har det, der hedder retskraft, det er et tungt udtryk. Den er bindende, siger advokat Jørgen G. Jacobsen, der har ført sagen for Serviceforbundet og Mads Østergaard Rønaa.
- Det ville betyde, at jeg efter det pres jeg havde lagt på min kone ved at være sygemeldt i lang tid, hvor hendes økonomi måtte trække vores fælles økonomi, kunne sige, her skat, her har du penge til vores families økonomi, siger Mads Østergaard Rønaa.
Ingen penge efter konkurs
Men den tidligere vagt glædede sig for tidligt. Få måneder efter dommen gik Dansk Privat Sikring ApS konkurs, og boet efter virksomheden var helt tomt.
- Konsekvensen for Mads er, at han har vundet en pyrrhussejr. Han har vundet en sejr, man ikke kan bruge til ret meget, siger advokat Jørgen G. Jacobsen.
For Mads Østergaard Rønaa fik den manglende udbetaling af den erstatning, han ifølge en dom havde krav på, konsekvenser.
- Det har fået den konsekvens, at det har lagt et enormt pres på min familie, og jeg har været ved at miste mit hus. Men det drejer sig også om retfærdighed, følelser og familie, siger han.
Men står det til Serviceforbundet, så slutter sagen ikke der. Fagforeningen mener, at Odense Havn har et ansvar for, at en kommunalt ejet havn, der har tilsluttet sig de sociale klausuler, ikke har haft styr på om de selvsamme klausuler blev overholdt.
- Havnen har publiceret en folder på deres hjemmeside, der viser, hvad det er for nogle forpligtigelser havnen og underleverandørerne skal leve op til. Arbejdsklausulerne beskriver netop, at man som ansat i et kommunalt selskab skal føle sig tryg i ansættelsen, netop fordi kommunen har lavet disse regler, som det så efterfølgende viser sig, at de på ingen måder lever op til, mener John Nielsen fra Serviceforbundet.
Direktør erkender svigt
Ifølge fagforeningen forpligtiger en tilslutning til de sociale klausuler en arbejdsgiver til at følge op med effektive kontroller. Det var der ikke ifølge den forhenværende portvagt ved Odense Havn.
Oplevede du eller dine kolleger nogensinde, at Odense Havn kontrollerede jeres løn- eller arbejdsforhold?
- Aldrig, siger Mads Østergaard Rønaa.
Direktøren for Odense Havn kalder sagen beklagelig og erkender, at kontrollen af, om vagtfirmaet overholdt de sociale klausuler, har svigtet.
- Der er gjort opmærksom på, at firmaet skal overholde de sociale klausuler, og der har vores tillid til firmaet været for stor, siger administrerende direktør Carsten Aa.
Hvad er grunden til, at I ikke har opdaget, at et vagtselskab har brudt de sociale klausuler gennem syv år?
- Vores kontrol har ikke været finmasket nok. Vi har ikke kontrolleret nok gange, og det har vi så strammet op på. Det er da virkelig beklageligt, og det er en beklagelig situation den pågældende mand står i, og det er jo en sag, han har med sin arbejdsgiver
Har I ikke en pligt til at lave effektive kontroller, når I bryster jer af at følge de sociale klausuler?
- Selvfølgelig har vi en forpligtelse, og det har vi så yderligere skærpet både i denne sag og generelt med at indføre øget kontrol med ekstern kontrol med blandt andet en statsautoriseret revisor, som ikke tager sig af andet end den type opgaver, siger direktøren.
Skyder efter Odense Kommune
Serviceforbundet mener dog ikke kun, at ansvaret skal placeres hos Odense Havn. Kommunen, som er eneejer af havnen, har også et stort ansvar, mener forbundsformanden.
- Jeg synes, at det her er et rigtig ulykkeligt eksempel på en kommune - Odense Kommune - som i den grad bryster sig med, at de er en dydsmønsterkommune inden for arbejdsklausuler og ordentlige vilkår for ansatte hos leverandører og underleverandører. Og her viser det sig bare, at det er tom snak. Det er varm luft, og kommunen pynter sig med lånte fjer, siger John Nielsen, der samtidig føler sig modarbejdet af Odense Kommune.
- Vi har en socialdemokratisk kommune, som faktisk forsøger at forhindre os i at få tilgang til oplysninger, der kunne hjælpe os med at løfte en sag mod Odense Havn. Så de lever ikke op til deres ansvar, men de har faktisk også, synes vi, forsøgt at modarbejde sagen, og det synes jeg er dybt bekymrende, lyder det fra John Nielsen.
Kommunen kan ikke betale
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har ikke ønsket at stille op til et interview. I en skriftlig kommentar peger han på, at de sociale klausuler er en forudsætning for, at man kan lave aftaler med Odense Kommune.
- I forhold til den konkrete sag hæfter jeg mig ved, at Odense Havn handlede resolut, da selskabet blev bekendt med, at det pågældende vagtfirma ikke levede op til kravene om ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ved at stoppe samarbejdet med firmaet.
- Samtidig konstaterer jeg, at Odense Havn har skærpet kontrollen med leverandører og selskaber yderligere i år, ved at lade Ernst & Young varetage den fremadrettede kontrol af sociale klausuler, skriver Peter Rahbæk Juel, der afviser, at kommunen vil kunne betale Mads Østergaard Rønaas manglende løn.
Serviceforbundet overvejer fortsat deres muligheder for at stævne Odense Havn for det beløb, Mads Østergaard Rønaa har til gode. Men foreløbig er sagen strandet på, at fagforeningen ikke kan få indblik i sagens dokumenter, og juridiske komplikationer, da arbejdsklausuler ikke er implementeret, som dansk lovgivning eller som EU-ret.
Havn vil ikke hjælpe Mads
Men selvom direktøren for Odense Havn erkender et svigt med manglende kontroller, er Carsten Aa ikke indstillet på at betale det udestående lønefterslæb til Mads Østergaard Rønaa.
Fagforeningen og Mads Østergaard Rønaa mener, at Odense Havn har en etisk og moralsk forpligtigelse til at betale Mads de penge, han har til gode, da jeres kontrol har svigtet. Er du klar til det?
- Nej, det er et forhold, han har med Dansk Privat Sikring, og dermed er det forhold mellem de to parter.
Men da jeres kontrol i forhold til de sociale klausuler har svigtet, kan du så ikke forstå, at fagforeningen mener, at I har et moralsk ansvar for at dække det løntab, han har lidt?
- Nej, det synes jeg ikke. Det er et forhold mellem virksomheden og medarbejderen. Det har ikke noget med Odense Havn at gøre.
Så du fastholder, at I ikke har noget ansvar overfor Mads Østergaard Rønaa, selvom I ikke har udført en tilstrækkelig kontrol?
- Det gør jeg, ja, slutter Carsten Aa.
Den holdning kan Mads Østergaard Rønaa ikke forstå.
- Jeg har ikke fået en værdig afslutning på Odense Havn efter syv års arbejde, hvor jeg var loyal og pligtopfyldende.
- Ja, jeg er bitter, det er jeg. Jeg er skuffet, jeg føler mig svigtet og jeg havde aldrig ønsket, at det skulle være på den her måde.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den tidligere ejer af Dansk Privat Sikring, Jan-Erik Hansen og heller ikke fra direktøren for Dansk Privat Sikring ApS.
Serviceforbundet har også undersøgt om Mads Østergaard Rønaa kan få sit tilgodehavende hos Lønmodtagernes Garantifond. Men her fra er meldingen, at det er der ikke hjemmel til.